23948sdkhjf

S lover bedre digitale løsninger fra udgangen af 2015

Fra udgangen af 2015 skal obligatoriske, digitale løsninger kunne bruges af mennesker med handicap, lover S.
Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl, vil have sikkerhed for, at de offentlige hjemmesider er gearet til, at synshandicappede og ældre kan benytte sig af hjemmesiderne fra 1. januar 2014.

- Jeg er voldsomt bekymret over dette. For det er især ældre og synshandicappede, der har brug for offentlig service, og hvis de offentlige hjemmesider ikke er gearet til dem, så kan det ende med et massivt svigt af en stor gruppe mennesker, siger hun.

Og fra udgangen af 2015 skal alle de obligatoriske, digitale løsninger fra det offentlige kunne anvendes af mennesker med handicap - også synshandicap.

Det siger it-ordfører Trine Bramsen (S), efter kritik fra blandt andet Dansk Blindesamfund, der i årevis har kæmpet for ikke at blive efterladt på digitaliseringsperronnen.

- 34 procent af de offentlige, digitale løsninger, som vi har i dag, er ikke brugervenlige, når det gælder mennesker med synshandicap. Det skal der rettes op på hurtigst muligt, siger hun.

- Vi er i gang med at udrulle digitaliseringen. Når vi ved udgangen af 2015 stiller krav om, at 80 procent af kommunikationen med det offentlige skal være digital, så skal de obligatoriske, digitale løsninger kunne anvendes af mennesker med handicap.

Institut for Menneskerettigheder kalder det et brud på FN’s handicapkonvention, at blandt andet handicappede og ældre hægtes af digitaliseringen.

Allerede fra 2015 skal stort set alle borgernes møder med offentlige myndigheder ske gennem computer og internet.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er taberne især de forskellige typer af synshandicappede, som de offentlige hjemmesider simpelthen ikke er gearet til, selvom der findes forskellige former for teknik, som kan læse teksten højt.

Ældre Sagen er en anden gruppe, som rammes af den hastige kurs mod et gennem-digitaliseret samfund.

Fra årsskiftet vil man kun kunne søge hjælp til en række services via computeren, og ikke som i dag, hvor man kan søge personlig hjælp hos det nærmeste borgerservicekontor.

Og det holder ikke en meter, mener Ældre Sagen. Et af problemerne er, at politikerne lever i en anden verden foran deres computer, og som er meget forskellig fra mange danskeres.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078