23948sdkhjf

Robotstøvsugere i Kolding en sag for hjemmehjælpskommissionen

Grotesk lovgivning spænder ben for Kolding Kommune, der gerne vil hjælpe ældre, som har anskaffet sig en robotstøvsuger, mener Ældre Sagen.
Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup har derfor rejst sagen i hjemmehjælpskommissionen:

- Velfærdsteknologi kommer til at fylde meget i hjemmehjælpen fremover, men det er vigtigt, at teknologien bliver indført med udgangspunkt i brugerens behov. Derfor er det helt grotesk, at lovgivningen spænder ben for en kommune, der vil give mere omsorg og pleje, forklarer Bjarne Hastrup.

Flere kommuner har i løbet af det seneste år helt fjernet støvsugning i hjemmehjælpen og bedt borgerne om selv at købe en robotstøvsuger, hvis de vil have gjort rent. Derfor ærgrer Bjarne Hastrup sig over, at kommuner som Kolding standes af lovgivningen.

- Robotteknologien må kun anvendes, hvis den ældre selv ønsker det, og man må ikke kræve, at den ældre selv skal betale. Politikerne må åbne op for nytænkende kommuner, der forsøger at motivere ældre til mere velfærdsteknologi, mener Bjarne Hastrup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062