Magert forlig for kommunalt ansatte
Indlæg af Dennis Kristensen, formand for FOA.
Der er tale om et magert forlig, som i høj grad må betegnes som et resultat af den økonomiske krise.
Vi har været fokuseret på at bevare reallønnen, men jeg tør ikke lægge hovedet på blokken på, at de aftalte lønstigninger fuldt ud vil kunne matche de næste års prisstigninger. Desværre. Men den hidtidige reguleringsordning videreføres, Og vi har fået bremset de meget firkantede arbejdsgiverkrav, som vi desværre har oplevet denne gang.
Det nye KTO-forlig betyder, at den tryghedspulje, der blev aftalt ved sidste overenskomstforhandling for to år siden, videreføres. Puljen har til formål at finansiere opkvalificering og efteruddannelse af ansatte, der afskediges som følge af kommunale besparelser.
Derudover er det aftalt, at kommunalt ansatte nu får mulighed for at tage hul på deres pensionsopsparing for at gå på delpension kombineret med nedsat arbejdstid. Organisationerne har rejst kravet som en direkte følge af forringelsen af efterlønsordningen.
Kommunerne har under forhandlingerne opgivet at få afskaffet de ansattes ret til at vælge suppleanter for de valgte medarbejderrepræsentanter på arbejdspladserne.
Jeg er glad for, at organisationerne i fællesskab stod fast på retten til at vælge suppleanter, der har en særlig beskyttelse mod afskedigelse. Det har været både overraskende og ubehageligt, at arbejdsgiverne forsøgte et frontalangreb på de ansattes ret til at vælge egne repræsentanter.
Kommunernes krav om færre valgte medarbejderrepræsentanter er desværre kendetegnende for de kommunale arbejdsgiveres langt mere aggressive stil i disse år. Kommunerne prøver tydeligvis at bruge den økonomiske krise til at rulle både medarbejder-rettigheder og organisations-indflydelse tilbage. Det ærgrer mig, at kommunerne ikke kan se, at vi netop under en økonomisk krise i fællesskab burde værne om den danske model.
I forliget afsættes der også penge til de enkelte organisationernes egne forhandlinger om de enkelte overenskomster.
Kommunerne havde tydeligvis lagt en strategi, der skulle presse organisationerne mest muligt. Men det kom i stedet til at virke kluntet og stærkt forsinkende for afslutningen af forhandlingerne. Det er faktisk rigtigt irriterende, at så mange mennesker skal vente i timevis på afklaring af detaljer, som kunne være klaret af i de forudgående udvalgsarbejder. Det lover ikke godt for fremtidige overenskomstfornyelser i kommunerne.