23948sdkhjf

Kommuner svinger sparekniven - ældreområdet bløder

"Det er ulykkeligt, at besparelserne rammer de ældre borgere, der har mest brug for hjælp. Det er klart, at alle må holde for i sparetider, men i kommunernes spareiver må man ikke glemme, at der er borgere, som er meget afhængige af den offentlige service, og de skal behandles ordentligt".
Sådan siger formand i Danske Ældreråd Kirsten Feld på baggrund af en rundspørge fra Politiken Research blandt de kommunale ældrechefer.

I rundspørgen svarer fire ud af ti, at udgiften pr. ældre borger vil falde i år. Det samme vil personaleforbruget. Hver fjerde ældrechef i de i alt 65 kommuner, som medvirker i rundspørgen, mener, at serviceniveauet vil blive forringet - det gælder især på praktisk hjælp i hjemmet samt omsorg på plejecentre. Kirsten Feld konstaterer, at de dramatiske nedskæringer uundgåeligt vil påvirke mange ældre borgeres hverdag negativt.

Ikke plads

De fleste kommuner har i de seneste år investeret i rehabilitering. Det har betydet sparede kroner for kommunerne og bedre livskvalitet for borgere, der igen er i stand til at klare flere opgaver selv. Men hos de borgere, der ikke har flere ressourcer - dem, der har mest brug for hjælpen - er der ikke plads til besparelser. Hjælpen skal være der, mener Danske Ældreråd.

Nye tal viser desuden, at Serviceloven stadig oftere bliver brudt af kommuner, der holder igen med at tildele hjemmehjælp til ældre borgere: I 2010 blev 2.629 sager sendt tilbage til kommuner fra Ankenævnet. Det er en stor stigning fra 2008, hvor 1.766 sager blev sendt tilbage til kommunerne.

Kirsten Feld er oprørt og mener, at de nye tal bør få advarselslamperne til at blinke hos såvel kommunal- som landspolitikere: "Begge undersøgelser vidner om en stærkt bekymrende udvikling. Kommunerne presser citronen, og det er ganske enkelt ikke rimeligt over for de ældre borgere, der bliver ramt ".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063