23948sdkhjf

Ældre Sagen kritiserer robotstøvsugerne

Ældre, der er visiteret til praktisk hjemmehjælp, må i stigende grad acceptere en robotstøvsuger i hjemmet i stedet for en hjemmehjælper af kød og blod. Ældre Sagen ser meget skeptisk på den udvikling.
"En af bonuseffekterne af den praktiske hjemmehjælp er selvfølgelig det sociale aspekt, men en helt anden ting er, at den praktiske hjemmehjælp kan virke forebyggende, fordi hjemmehjælperne kan følge med i den ældres situation og helbred," forklarer Ingrid Lauridsen, der er jurist i Ældre Sagen til NyhedsInformation.

Ikke kommunens ansvar

Odense er den seneste i rækken af kommuner, der har ændret visitationsreglerne således, at praktisk hjemmehjælp inkluderer muligheden for robotstøvsugere. Her er kommunens ældrerådmand Jane Jegind (V) meget positiv overfor de muligheder, som robotstøvsugerne åbner:

"Vi banker ikke på døren hos Fru Petersen for at se, om hun har det godt. Og vi er simpelthen nødt til at gøre op med opfattelsen om, at social- og sundhedspersonalet skal være de ensomme ældres netværk. Det er en fattig tanke," siger hun til NyhedsInformation og fortsætter:

"Vi har simpelthen ikke hænder og penge til at fortsætte, som vi gør nu. Vi er nødt til at tænke anderledes. Alternativet til at indføre robotstøvsugere ville være rengøring hver tredje uge eller mindre," forklarer Jane Jegind.

Familiens ansvar

Hun pointerer samtidig, at familie og venner har et ansvar for deres pårørende. Og at det eksempelvis kan være familiens ansvar at klare den grundige støvsugning i de hjørner, hvor robotstøvsugeren ikke kan komme ind.

Hvad angår de sociale aspekt har Odense kommune allerede nu et tæt samarbejde med bl.a. Ældre Sagen om besøgsvenner, spisevenner og andre frivilligtiltag.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078