23948sdkhjf

Borgere tester velfærdsteknologi

Robotter, teknologi og det gode liv er i fokus når Fredensborg kommune inviterer borgerne til konference om velfærdsteknologi på Rådhuset i Kokkedal.
I udstillingsområdet er der masser af bud på fremtidens velfærdsteknologi. Borgerne kan opleve et virtuelt hjemmebesøg med 'Giraf-robotten', skift hjælpen til personlig pleje ud med 'Det intelligente toilet' og klare genoptræningen online via en digital skærm.

"Med konferencen ønsker Fredensborg Kommune at markere den nye satsning på velfærdsteknologi, som blev vedtaget af Byrådet med budgettet til 2012. I fremtiden vil vi gerne tilbyde vores borgere det samme høje serviceniveau. Vi ved dog allerede nu, at der bliver flere og flere plejekrævende ældre samtidig med, vi kommer til at mangle plejepersonale på ældre- og handicapområdet. Velfærdsteknologien spiller en vigtig rolle i at imødegå de udfordringer, vi vil stå med i fremtiden," siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

Borgerrettet teknologi

Formand for Social- og Sundhedsudvalget Hans Nissen håber, at konferencen vil gøre begrebet velfærdsteknologi mere tilgængeligt for kommunens borgere:

"Velfærdsteknologi handler om, at kommunen begynder at løse nogle praktiske opgaver på en lidt anden, og lidt mere teknologisk, måde. Vi vil gerne tegne et håndgribeligt billede af fremtiden, som bor-gerne er trygge ved. Konferencen er en invitation til at gå på opdagelse i velfærdsteknologien, og til at gå i dialog med os om de tanker, teknologien vækker."
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109