Tid til at følge på toilettet
Der er en reel mulighed for, at kommunerne kan afsætte mere tid til ældre med inkontinens
I dag griber de 98 kommuner udbud af inkontinensprodukter forskelligt an. Udover kravet til produktskvaliteten, kan kommunerne ifølge udbudsreglerne vælge mellem to hovedrammer, når de skal finde det vindende leverandørtilbud:
*Prisen
*Økonomisk mest fordelagtig
Ved et prisudbud vil laveste produktpris være afgørende for valg af leverandør. Ved det økonomisk mest fordelagtige tilbud - totaløkonomisk - åbnes mulighed for, at kommunen kan stille krav til udgiften ved at håndtere produkterne, dvs. følgeomkostningerne ved inkontinensplejen samt servicetilbuddene og den produktuddannelse, der er inkluderet i aftalen.
Og beregninger fra rådgivningsvirksomheden Cowi viser, at de store besparelser ikke er på produktpriserne men på arbejdsprocessen. Derfor giver det mening, når man tager hensyn til totaløkonomien og ikke produktprisen.
Tid til hygiejne
Aase Randstoft, der er sekreteriatschef i Kontinensforeningen, er meget positiv overfor den totaløkonomiske udbudstanke, men hun ser den i virkeligheden gerne udbygget. Hun vil bruge de frigjorte mandetimer og kvindetimer på at klare endnu mere.
"Hvis man bruger timerne (de timer man sparer, red.) på at følge de ældre på toilettet – i stedet for at skifte ble – så sparer man også nogle af bleerne," siger Aase Randstoft og forklarer, at det ville være den absolut optimale situation.
"Det ville både styrke livskvaliteten og forbedre det fysiske arbejdsmiljø for de plejere, der normalt skifter de ældre. Det er hårdt arbejde at skifte en ble. Det er altså en win-win situation - eller måske ligefrem en win-win-win situation, fordi man skal huske den økonomiske besparelse på bleerne også," forklarer Aase Randstoft.
Totaløkonomi
I Middelfart kommune har indkøbskoordinator Ulla Skovgaard besluttet at bruge den totaløkonomiske model i stedet for at gå efter laveste produktpris.
"I stedet for at udbyde til laveste kostpris på bleer, har vi valgt at se totaløkonomisk på inkontiensbehandlingen. Selve bleen udgør en meget lille del af den totaløkonomiske omkostning ved inkontinens, hvor de personaleøkonomiske ressourcer pr. bleskift er langt den største udgift," siger Ulla Skovgaard.
Ifølge de målinger, som Cowi har foretaget, udgør produktprisen på bleerne kun 12 pct. af den samlede udgift, når det handler om inkontinens. Bleskift, lækager og vasketøj udgør de øvrige 88 pct. af den samlede udgift på området.
"Tommelfingerreglen er, at vi i Middelfart kommune bruger 37.000 plejetimer på bleskif. Det er givet godt ud, hvis en ble koster 50 øre mere, hvis det betyder, at skiftet kan foretages af én assistent frem for af to assistenter. Og hvis en ble koster to kroner mere, men vi med den ble sparer lækager, så er det også givet godt ud," forklarer Ulla Skovgaard.
Testet på ældrecenter
For at finde frem til den optimale bletype, har Ulla Skovgaard valgt - i samarbejde med ældresektoren - at lade de inkontinente på ét af kommunens ældrecentre afprøve de forskellige bletyper i forbindelse med udbudsrunden.
"På et af vores ældrecentre har vi testet de forskellige leverandørers produkter. Hvert produkt er testet i to uger, og vi har registreret antal lækager, antal skift og de personaleressourcer, der er forbundet hermed."
Og selvom registreringen var et omfattende stykke projektarbejde, var hele processen ikke alene med til at finde frem til de totaløkonomisk bedste produkter, men også med til at skabe et bedre forhold mellem indkøbskontoret og ældresektoren.
"I processen har indkøb og plejeområdet arbejdet tæt sammen, og derfor har vi fået større indsigt og forståelse for hinandens arbejde og udfordringer," forklarer Ulla Skovgaard.
Fokus på prisen
I januar 2010 udgav Udbudsrådet en analyse af barriererne for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Her konkluderedes det, at de private leverandører oplevede det offentliges fokus på pris, særligt på sundheds- og omsorgsområdet, som en væsentlig barriere for at leverandøren kunne se en god forretning i et udbud. Kommunerne er forskellige, og selvom der er kommuner, der indkøber bleer totaløkonomisk, er der mange kommuner, der vælger det produkt med den laveste produktpris.
"Der er tit en forventning til, at indkøbsafdelingen skal finde besparelser til kommunen. Når vi udbyder til laveste pris, er det let at aflæse effekten på bundlinjen - det er straks sværere at skabe overblikket over effekten af et totaløkonomisk indkøb. Men her kan der virkelig være penge at spare," slutter Ulla Skovgaard.
Kun til voksne
Den totaløkonomiske 12-88 beregning på bleer gælder kun på bleer til ældre og andre voksne med inkontinens. Modellen anvendes ikke, hvis en vuggestue skal indkøbe bleer til småbørnene. Her er det helt andre målestokke, der er gældende, og en helt anden arbejdsproces. Derfor anvender Københavns kommune ikke den totaløkonomiske model i deres aktuelle udbud på børnebleer.
"Den totaløkonomiske 12-88-model dur ikke til børn," siger Dorthe la Cour fra Københavns kommunes Børne- og Ungeforvaltning, der er ansvarlig for kommunens aktuelle udbud på børnebleer.
Når 12-88-modellen ikke kan bruges ifm. udbud på børnebleer, skyldes det ikke forskellen på bletyperne, men primært forskellen på selve skiftesituationen. Det er en mere krævende situation, når en voksen skal skiftes, end når et lille barn skal skiftes. Og hvor 88 pct. af udgifterne ved inkontinens er på personalesiden, er procentsatsen meget mindre, når det gælder børn.