23948sdkhjf

FOA: Lønningerne skal ikke stige

Den nye tanke om, at en kommende trepartsaftale kan indeholde en aftale om at øge Danmarks konkurrenceevne ved ikke at gennemføre lønstigninger i de næste fem år, kan godt gennemføres - men det kræver nogle meget afgørende forudsætninger, mener FOA
"FOA har før peget på 'en magnum-udgave' af en trepartsaftale - lidt i stil med helhedsløsningen i 1963. Hvis lønmodtagerne får forbedringer, der virkelig rykker, så er tanken, om at forbedre konkurrenceevnen ved at veksle lønstigninger til andre forbedringer, os ikke fremmed," siger forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA.

Det er formanden for Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling, der har foreslået, at der ikke gives offentlige lønstigninger i fem år - der skal dog være en garanti om, at offentlige lønninger stiger lige så meget som de private lønninger.

"Men krisetider kalder i den grad på solidarisk lønpolitik. Derfor vil det være oplagt at videretænke akademikernes forslag til en løsning, hvor de højestlønnede, der bedst kan tåle stilstand i lønnen, holder igen, mens de lavtlønnede, der dårligst kan undvære, sikres en besvarelse af reallønnen. En sådan løsning ville der være perspektiv i," mener Dennis Kristensen.

Han peger på, at det stadig er svært at vurdere, hvor omfattende en trepartsaftale kan blive.

5 år er lang tid

"Men i den store udgave - i magnum-udgaven, som handler om en samlet håndtering af krisen - kunne solidarisk lønpolitik være den vigtige brik, der fik enderne til at nå sammen," siger Dennis Kristensen.

"5 år er nok en lige lovlig lang periode, men vi har tidligere i den offentlige sektor indgået en 4-årig overenskomst med en form for midtvejsforhandling. Så tanken om en lidt længere overenskomstperiode er såmænd ikke så fjern," siger Dennis Kristensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.298