23948sdkhjf

Plejecentret skal dufte af mad

To nye plejecentre i Herning skal have modtagekøkkener, så både personale og beboere kan være med i tilberedningen og serveringen af maden
Et flertal i social- og sundhedsudvalget indstiller nu til Byrådet, at to nye plejecentre får modtagekøkken på hver afdeling. Beslutningen er truffet på baggrund af en analyse af Madservice Herning og en netop afsluttet høringsrunde. Men den er altså ikke enstemmig.

Ifølge formanden for Social- og Sundhedsudvalget er det glædeligt, at analysen af Madservice Herning endelig er afsluttet, og at der er kommet høringssvar fra bl.a. Ældrerådet, Handicaprådet samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter fra de forskellige køkkener i Madservice Herning.

Et køkken tæt på beboerne

"Det er dejligt, at vi nu har fået afdækket fordele og ulemper ved henholdsvis produktions- og modtagekøkkener, for det har vi alle ventet længe på. I Social- og Sundhedsudvalget ønsker vi at skabe 'hverdagsliv' på vores plejecentre. Det gør vi bl.a. ved at give beboerne en køkkenfunktion så tæt på det hjemlige som muligt. Derfor får de nye plejecentre modtagekøkkener på hver afdeling, så personale og beboere selv kan tilpasse spisetiderne, koge kartofler, bage brød og smøre smørrebrød," siger Anne Marie Søe Nørgaard (V).

Ifølge udvalgsformanden adskiller et modtagekøkken sig fra et produktions-køkken ved, at køkkenet modtager og tilbereder den del af maden, som produceres på centralkøkkenet i Aulum. Ligeledes står modtagekøkkenet selv for indkøb, tilberedning og servering af tilbehør til måltiderne. I et produktions-køkken bliver maden produceret centralt og efterfølgende fordelt til anretter-køkkener på de enkelte afdelinger, hvor maden så anrettes og serveres.

"Når vi ikke har valgt en model med et stort produktionskøkken suppleret med anretterkøkkener, er det netop fordi, at her vil beboerne opleve, at maden bliver bragt op på afdelingen fra plejehjemmets centralt placerede produktionskøkken umiddelbart før anretning og servering fra anretterkøkkenet. Et produktion-køkken på et stort plejecenter som Fuglsang med 120 plejeboliger giver altså ikke den fornemmelse af madproduktion ude på den enkelte afdeling og for den enkelte beboer, som vi får med modtagekøkkenernes muligheder," siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063