23948sdkhjf

Kommunen vil opsøge usunde københavnere

København vil vejlede beboere i belastede områder om sundhed
Københavns Kommune vil fra 2013 både ringe til folk og tage på uventet besøg for at vejlede om sundhed.

Der er især én gruppe, som kommunen gerne vil i kontakt med, fortæller sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen fra SF. Folk, der har korte uddannelser og som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, har en helt anden sundhedstilstand end veluddannede akademikere, som har en fastansættelse, siger hun.

Ninna Thomsen ser ingen problemer i det opsøgende arbejde. Det skal ikke være en straf, og man kan altid lægge røret på, bemærker hun.

I Bispebjerg er Københavns kommune begyndt på opsøgende rygestoparbejde. Arbejdet i bydelen omfatter telefonopkald og kontakt til borgere ved supermarkeder og foreninger. Det har bidraget positivt til tilliden mellem borger og kommune, fordi borgerne så oplever, at kommunen vil hjælpe dem, uden at kommunen stiller krav, oplever man hos Københavns Kommune.

KL: Andre kommuner bør gøre som København

I Kommunernes Landsforening (KL) synes man godt om København Kommunes planer om at tage på besøg hos borgere i belastede områder for at vejlede om sundhed. Faktisk opfordrer KL til, at andre kommuner gør ligesom København.

- Mange borgere vil gerne ændre på deres livsstil, men har ikke ressourcerne. Det vil være nemmere for borgerne at blive kontaktet, end selv at skulle tage imod hjælpen, siger Nina Gath fra KL. Hun peger på undersøgelser, som viser, at mange rygere gerne vil holde op med at ryge.

KL anbefaler kommunerne at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, og bemærker, at København kommunes nye initiativer er i god overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. KL understreger, at det er

frivillige tilbud, og at det derfor skal respekteres, hvis borgere ikke ønsker besøg af kommunen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063