23948sdkhjf

Funktionsudbud sikrer innovation

Funktionsudbud åbner innovative døre indenfor velfærsteknologien
Danmark skal leve af innovation og velfærdsteknologi, men detajlerede udbudskrav kan spænde ben for den innovative udvikling indenfor det velfærdsteknologiske område. På Health & Rehab Scandinavia Messen den 22.-24. maj i Bella Center vil indkøbschef i Holstebro Kommune, Wiktor Lange, forklare, hvordan kommunerne - via de såkaldte funktionsudbud - kan kan skabe et langt større innovativt spillerum for producenterne.

Kan meget detaljerede udbudskrav om eksempelvis hvilke typer nakkestøtter, der skal være på en kørestol, bremse den innovative udvikling indenfor kørestole? Og kan de mindre detaljerede funktionsudbud være med til at sætte skub i velfærdsinnovationen? Det er nogle af de emner, som den vestjyske indkøbschef vil komme ind på i sit oplæg.

Slutresultatet tæller

Ideen med funktionsudbud er at fokusere på slutresultat og behov frem for metode og aktiviteter.

Et eksempel kan være, at en kommune, der skal indkøbe el-kørestole til sine borgere, stiller krav i sit udbudsmateriale om, at kørestolene skal være ergonomiske og behagelige - og ikke om kørestolen skal være udstyret med en bestemt type nakkestøtte eller benstøtte.

“I stedet for at beskrive en kørestol fra a-z i udbudsmaterialet, giver funktionsudbuddene os mulighed for at fokusere på, hvilke funktionskrav vi stiller til kørestolen. Det giver udbudstageren mulighed for at være mere innovativ og nytænkende - og i sidste ende er det til fordel for både os og leverandørerne," siger Wiktor Lange, der samarbejder tæt sammen med Jens Vejgaard fra Rudersdal Kommune omkring funktionsudbud indenfor det velfærdsteknologiske område.

En klar fordel

Udbudsrådet har tidligere undersøgt, om den offentlige sektor med fordel kan anvende funktionsudbud, når den udbyder opgaver. Og resultatet var ikke overraskende.

"Fokus på slutresultatet i stedet for på metoden giver leverandørerne bedre muligheder for at konkurrere på både kvalitet, indhold og pris. Det kan være med til at sikre nye og bedre løsninger," siger Jørgen Lindegaard, formand for Udbudsrådet.

“Når virksomhederne selv kan bestemme, hvordan de vil løse en opgave, så kan de i langt højere grad udnytte deres ekspertise og erfaring på området. I sidste ende kan det give mere kvalitet for pengene og introducere nye metoder til at løse den offentlige sektors opgaver," siger Jørgen Lindegaard.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062