23948sdkhjf

Plads til flere med sjælden demenssygdom

I dag er der indvielse af otte nye boliger til beboere med den svære demenslidelse, Huntingtons sygdom.
De nye boliger hører under Tangkærs afdeling "Bomiljø HS" i Ørsted i Region Midtjylland. Udvidelsen af boliger sker, fordi der trods den økonomiske situation fortsat er stor efterspørgsel efter det højt specialiserede tilbud for borgere med Huntington på Tangkær. På landsplan findes der kun to andre tilsvarende tilbud, men kun Tangkær er regionalt drevet.

De nye boliger er fleksibelt indrettede med handicapvenlige toiletter og skillevægge i lejlighederne, så rummene kan udvides eller formindskes efter behov. Et særligt kendetegn ved Huntingtons sygdom er nemlig, at behovet hos den enkelte borger ændrer sig i takt med, at sygdommen skrider frem.

- For os handler det ikke kun om, at stille en bolig til rådighed. Det handler i endnu højere grad om, at hjælpe vores brugere til at bevare værdigheden og livskvaliteten, siger forstander Janne Martinussen.

Med udvidelsen kan Tangkær fremover yde støtte til 16 mennesker med Huntingtons Sygdom, der typisk rammer yngre mennesker.

I dag indvies også fem moderniserede boliger til mennesker med skizofreni, personlighedsforstyrrelser eller andre svære sindslidelser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062