23948sdkhjf

Privatisering uden økonomisk gevinst

Mantraet – privatisering gør velfærdsydelserne billigere – holder ikke, når det gælder de bløde velfærdsopgaver. Det bliver dokumenteret i en ny rapport, der er den første af sin art i Danmark.
I mange år har de skråsikre argumenter lydt. Privatisering gør den offentlige service mere effektiv og bidrager økonomisk til de slukne kommunekasser.

Men en ny rapport fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) dokumenterer, at privatisering ikke nødvendigvis gør velfærdsydelserne billigere – tværtimod – på dagtilbudsområdet bliver ydelserne dyrere.

Jakob Sølvhøj, sektorformand i FOA, har læst rapporten, og han glæder sig over, at der endelig er gedigen forskning, der prøver at afprøve argumenterne for privatisering. Forskning, som han synes, landets politikere bør forholde sig til.

"Vi er i FOA stærkt bekymrede over den privatisering, der i øjeblikket finder sted på dagtilbudsområdet. Den skaber risiko for en ringere pædagogisk kvalitet og gør det vanskeligt for kommunerne at planlægge på området", siger han og fortsætter:

"Og når det nu viser sig, at privatiseringen også fører til dyrere løsninger, er det vist indlysende, at der er brug for ændringer af lovgivningen, Derfor er det også godt, at Christine Antorini nu har sat en kulegravning i gang af privatiseringen på dagtilbudsområdet."

Forbundsformand i FOA, Dennis Kristensen, mener også, at det er på tide, at man gransker argumenterne for privatisering. Den danske befolkning har nemlig krav på, at få kendskab til konsekvenserne af privatiseringerne.

"Velfærd er ikke noget, der tilhører politikerne. Det er ydelser, der skal være befolkningen til gavn. Og hvis politikerne underminerer den danske velfærd ved at vælge de dyreste og dårligste løsninger ud fra ideologiske principper – ja, så synes jeg, at danskerne har krav på at kende til konksekvenserne – for det er dem, der i sidste ende betaler prisen."

Dennis Kristensen håber, at rapportens konklusioner vil betyde et opgør med udliciteringen.

"Rapporten slår fast. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at privatisering er en økonomisk gevinst i Danmark. Så det burde jo betyde et stop for udlicitering af offentlige ydelser til private firmaer. "
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078