23948sdkhjf

Aspirin kan nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene

Kvinder som regelmæssigt bruger aspirin har mindre risiko for at få kræft i æggestokkene, viser ny undersøgelse.
Undersøgelse er lavet af bl.a. forskere fra Kræftens Bekæmpelse, og er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica.

- Kræft i æggestokkene har en høj dødelighed. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke faktorer, der er afgørende for at forhindre sygdommen, så vi kan blive bedre til at forebygge æggestokkræft. Vores undersøgelse har især fokuseret på de smertestillende lægemidler og den rolle de spiller for kræft i æggestokkene, siger professor Susanne Krüger Kjær fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har stået for undersøgelsen.

I perioden 1995-99 indsamlede forskerne oplysninger fra 756 kvinder med kræft i æggestokkene og 1564 tilfældigt udvalgte raske kvinder fra den almindelige befolkning i alderen 35-79 år. Kvinderne blev bl.a. interviewet om deres forbrug af smertestillende medicin.

Resultatet skal vejes op mod skader og bivirkninger

Resultaterne viser, at kvinder, der tager aspirin mindst 2 gange om ugen i mindst 1 måned, har mindre risiko for kræft i æggestokkene end kvinder uden et regelmæssigt forbrug. Regelmæssig brug af anden smertestillende medicin såsom ibuprofen eller paracetamol nedsatte ikke risikoen for æggestokkræft.

Selvom vores resultater viser, at aspirin kan mindske risikoen for kræft i æggestokkene, skal resultatet vejes op mod de skader og bivirkninger, som kan følge med brugen smertestillende medicin, f.eks. risiko for blødning og mavesår. Derfor vil jeg også anbefale, at vores resultater følges op med en større undersøgelse, hvor vi undersøger mere præcist, hvor store doser samt hvor længe og hvor tit den smertestillende medicin skal indtages for, at den beskytter mod æggestokkræft og samtidig skader mindst muligt, siger professor Susanne Krüger Kjær fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

kilde: cancer.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094