23948sdkhjf

Vores fjerkræforbrug er tredoblet

Danskerne har taget de nye kyllingeprodukter til sig, fortæller Rose Poultry.
Kyllingeindustrien med Rose Poultry og Danpo i førertrøjen har formået at udvikle nye produkter fra udskæringer, som danskerne tidligere lod ligge i køledisken. Det er en af årsagerne til at fjerkræforbruget i Danmark er steget fra 59,6 mio. kilo i 1990 til 153,3 mio. kilo i 2011, skriver Food & Culture.

- For 20 år siden kunne man købe en hel kylling, lørdagskylling eller nogle brystfileter. Flere dele af kyllingen bliver brugt i dag, og danskerne har taget de nye produkter til sig. Det gør at en større del af kyllingen, bliver medregnet i forbruget, siger marketingchef hos Rose Poultry, Anne Gitte Elbronn.

Kyllingeforbruget udgør 90 procent af det samlede fjerkræforbrug. Kalkun står for fem procent, og ænderne bidrager med tre procent af forbruget. Det er altså kyllinger, som forbrugerne helst sætter tænderne i.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063