23948sdkhjf

Mad på skemaet

I disse uger går lokal madlavning hånd i hånd med lokal læring på Nymarkskolen i Svendborg, hvor 7.klasserne er i fuldt sving med at træne til den kommende LOMA madordning i 2013.
Ved at arbejde i en værkstedsmodel får alle 200 elever mulighed for både at arbejde praktisk med maden og samtidig få teorien med. I naturfag bliver der for eksempel undervist i madens sammensætning og forskellige hævemetoder, i idræt er der fokus på kost og kroppens forbrænding, og i besøgsværkstedet tager eleverne ud til lokale fødevareproducenter og købe friske råvarer med hjem til det fælles måltid varm mad.

Så projektet kræver en tværfaglig tilgang, siger Rikke Thrane, der er lærer på Nymarkskolenen og en af frontløberne i forhold til udviklingsarbejdet.

Vækker interesse i forsknings- og praksismiljøer

PhD. studerende ved Aalborg Universitet, Dorte Ruge, følger udviklingen af LOMA projektet på Nymarkskolen:

- Det er meget imponerende, hvad der er sket siden de første ideer og skitser kom på bordet. Skoleafdelingen i Børn og Unge har i kraft af en solid projektledelse i tæt samspil med politikerne i Udvalget for Børn og Unge muliggjort etableringen af en model for sund skolemad, der fremmer både de unges egen deltagelse, læring og sundhed. Det sker blandt andet via et samarbejde med de lokale fødevareproducenter og denne model har allerede vakt interesse i forsknings- og praksismiljøer både i ind- og udland, fortæller hun.

Det nye produktionskøkken på Nymarkskolen forventes at være klar til ibrugtagning i efteråret 2013. LOMA projektet gennemføres i et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Nymarkskolen, University College Lillebælt og Aalborg Universitet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078