23948sdkhjf

Styrk ernæringsindsatsen i kommunerne

Regeringen er i gang med at evaluere kommunalreformen. Kost & Ernæringsforbundet er inviteret med til evalueringen og opfordrer til, at den kommunale ernæringsindsats styrkes.
Med kommunalreformen er sygehusene blevet mere specialiseret, og det kommunale sundhedsvæsen er styrket. Kost & Ernæringsforbundet bakker op om den udvikling, men desværre har kommunerne ikke oprustet nok på ernæringsindsatsen, fremhæver Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Det betyder, at indsatsen for at forebygge og behandle underernæring hos ældre slet ikke er tilstrækkelig.

"Ca. 60 pct. af de ældre på plejehjemmene og i hjemmeplejen er undervægtige. Og op mod 20 pct. er decideret underernærede. Det har alvorlige konsekvenser og kan føre til akutte infektioner, unødvendige indlæggelser og øget dødelighed. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne opruster markant på ernæringsindsatsen," siger Ghita Parry og kommer med forslag til, hvordan problemerne kan løses:

"De centrale sundhedsmyndigheder skal fastsætter nationale måltal for at mindske undernæring blandt ældre. Måltallene skal forpligte den enkelte kommune, der skal have frihed til at vælge de bedste metoder. Det skal også være obligatorisk, at sætte fokus på ernæring i de sundhedsaftaler, som kommuner og regioner indgår. Alle ældre skal ernæringsscreenes, når de flytter på plejehjem. Og der skal flere kliniske retningslinjer i det kommunale sundhedsvæsen."

"I bund og grund handler det om, at kommunerne skal opruste på de ernæringsfaglige kompetencer. Det kan gøres ved at ansætte kliniske diætister og andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed, f.eks. på sundhedscentre og plejehjem og ved at styrke ledelsen af kost- og ernæringsområdet i kommunerne.

– Målet er, at alle kommuner indser, at mad og ernæring er et helt centralt element i forebyggelse og rehabilitering," siger Ghita Parry.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083