23948sdkhjf

Forskere antyder at Guds partikel findes

Amerikanske fysikere har fundet "stærke antydninger" af den flygtige Higgs-partikel.
Amerikanske forskere har fundet "stærke antydninger" af den såkaldte Higgs-partikel - også kendt som Guds partikel - der menes at give objekter masse.

Forskerne fra Fermi National Accelerator Laboratory (Fermilab) i delstaten Illinois tilføjer dog, at flere data er nødvendige for at bekræfte den potentielle opdagelse af den vigtige partikel.

- Vores data peger stærkt mod eksistensen af ??Higgs-partiklen, men der er behov for resultater fra forsøgene på Large Hadron-partikelacceleratoren i Europa for at fastslå opdagelsen, siger talsmand Rob Roser, Fermilab.

Netop i denne uge vil forskerne på det europæiske forskningscenter Cern i Schweiz fremlægge resultater fra to forsøg med Large Hadron-partikelacceleratoren (LHC). Og rygterne svirrer om, at man her vil bekræfte Higgs-partiklens eksistens.

Fundet er vigtigt, fordi eksistensen af Higgs-partiklen er en forudsætning for fysikkens standardmodel, som er en teori, der forsøger at forene samtlige naturlove minus tyngdekraften i en enkelt fysisk lov.

De amerikanske resultater har baggrund i 10 års indsamling af data fra partikelacceleratoren Tevatron, der blev lukket ned sidste år.

- I løbet af sit liv må Tevatron have produceret tusindvis af Higgs-partikler, hvis de rent faktisk eksisterer, og det er op til os at forsøge at finde dem i de data, vi har indsamlet, lyder det fra Luciano Ristori, en fysiker ved Fermilab.

- Vi har udviklet en avanceret simulering og analyseprogrammer til at identificere Higgs-lignende mønstre.

- Alligevel er det lettere at lede efter en vens ansigt i et sportsstadion fyldt med 100.000 mennesker end at søge efter Higgs-lignende mønstre blandt trillioner af kollisioner, tilføjer han.

Cern offentliggør de længe ventede resultater onsdag klokken ni.

/ritzau/Reuters
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063