23948sdkhjf

DSB får tilgængelighedspris

Bevica Fonden har tildelt DSB fondens Tilgængelighedspris 2012.
I DSB er formand for handicappanelet og medlem af bestyrelsen Hans Christian Kirketerp-Møller glad for prisen.

- Vi er meget glade for prisen på 100.000 kroner, som vi har besluttet skal bruges til at fremme tilgængeligheden på stationsforpladsen på Fredericia banegård. I et tæt samarbejde med Fredericia Kommune vil vi videreføre det gode samarbejde om, at kunder med nedsat mobilitet, såvel som borgere i Fredericia får lettere ved at orientere sig mellem byen, stationsforpladsen og stationsforhallen, fortæller han.

Ifølge Hans Christian Kirketerp-Møller fokuserer DSB på en løbende forbedring af den fysiske/funktionelle tilgængelighed til stationer, perroner og tog i et tæt samarbejde med Banedanmark og kommunerne. DSB lægger også stor vægt på hjælp og service til DSB's kunder med nedsat mobilitet fra forhal, til perron og ind- og udstigning af toget.

Brugerinddragelse

Hos Danske Handicaporganisationer hilser formanden Stig Langvad også velkommen, at prisen gives til DSB.

- Fra handicaporganisationerne er vi tilfredse med det "sporskifte", som vi har set hos DSB gennem de senere år med hovedvægten på brugerinddragelsen. Det har betydet, at vi regelmæssigt er blevet indkaldt til møder om for eksempel udformning af nye tog, som for eksempel IC4, siger Stig Langvad.

Et andet område, som Danske Handicaporganisationer sætter højt, er den service man får, når en handicappet skal planlægge en togrejse.

Bevica Fonden er en erhvervsdrivende fond, hvis formål er at medvirke til at give mennesker med bevægelseshandicap størst mulig selvstændighed og uafhængighed. Dette opnås bl.a. gennem tilgængelighedstiltag. Bevica Fonden sikrer gennem aktiv formuepleje, at der til stadighed er økonomisk basis for dette. I samarbejde med hospitaler og universiteter engagerer Bevica Fonden sig herudover i lægeligt forsknings- og udviklingsarbejde med særlig fokus på bevægeapparatet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078