23948sdkhjf

Dansk Erhverv: Vækst og arbejdspladser gennem forskning og innovation

I stedet for silotænkning bør vi bygge bro mellem offentlige og private forskningsbehov, for eksempel i forhold til fremtidens ældrepleje og digitalisering af sundhedsvæsenet, vurderer Dansk Erhverv.
Der er indgået en aftale om fordeling af 770 millioner kroner fra den såkaldte forskningsreserve i 2013 som en del af næste års finanslov. Dansk Erhverv ser frem til, at regeringen sætter handling bag ordene om at skabe innovation gennem mere intelligent offentligt indkøb, så det ikke kun er de billigste og meget kortsigtede løsninger, der satses på. For er der noget, der kan skabe vækst og arbejdspladser, er det de 290 milliarder kr., som det offentlige hvert år køber ind for hos private leverandører, vurderer Dansk Erhverv.

- Mange af de eksisterende innovationsordninger bør vinkles på ny, så de kan hjælpe den offentlige sektor med at udvikle nye innovationsfremmende indkøbsformer til gavn for både store og små virksomheder. Hvis vi gør det klogt, kan vi både få gang i hjulene i det private erhvervsliv, få mere for skattekronerne i den offentlige velfærdsservice og få gødet jorden for eksport af velfærds- og sundhedsteknologi, siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv.

- Det er fint, at der afsættes midler til flere ErhvervsPhD’er i den offentlige sektor, så længe forskningen sker i samarbejde med private aktører, så investeringen også kommer den private sektor til gavn. I stedet for silotænkning bør vi bygge bro mellem offentlige og private forskningsbehov, for eksempel i forhold til fremtidens ældrepleje og digitalisering af sundhedsvæsenet, understreger Jannik Schack Linnemann.

Ved årsskiftet fremlægger regeringen et forslag til nyt nationalt innovationssystem. Dansk Erhverv ser et behov for, at det nye innovationssystem bliver langt mere strømlinet med færre puljer og ordninger, så der er mulighed for at igangsætte markedsnære innovationsprogrammer i stor skala tæt på virksomhedernes behov for forretningsudvikling.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079