23948sdkhjf

Kommune fjerner regler på plejehjemsmad

Vejle Kommune har søgt om at blive fritaget for at opkræve moms på cafemad på plejecentrenes cafeer. Dette sker som en del af frikommuneforsøget
Prisen på den mad, der sælges på cafeerne på Vejle Kommunes pleje- og aktivitetscentre er røget i vejret, fordi landets kommuner skal opkræve moms på den mad, der sælges til andre end dem, der er visiteret til mad - dvs. pårørende, frivillige og ældre, der køber mad uden at være visiteret til det.

I Vejle Kommune er man ikke tilfreds med de nye momsregler. Bl.a. fordi det er noget administrativt bøvl at skulle håndtere forskellige priser, men også fordi det er et dårligt signal at sende til de ældre, der kommer på centrene, de frivillige og til de andre, der kommer der.

"De nye regler går imod meget af det, som vi i øjeblikket arbejder på. Vi vil gerne åbne vores centre for borgere fra det omkringliggende samfund. Det er jo netop andre ældre og de frivillige, som vi gerne vil have ind på vores centre for at skabe liv, adspredelse og relationer. Samtidig er vi også bange for, at ældre vil holde sig væk - og på den måde også gå glip af et vigtigt netværk," siger Peter Borup Sørensen, formand i Seniorudvalget.

Vejle Kommune har derfor valgt at udfordre momsreglen og har søgt om fritagelse af moms på cafemad på kommunens pleje- og aktivitetscentre.

Fra 1. januar 2012 har Vejle Kommune fået større frihed til selv at bestemme, hvordan opgaverne skal løses uden stramme statslige regler. Baggrunden er den, at regeringen har udpeget Vejle som én af de i alt 9 frikommuner. Målet er at få has på bureaukratiet - og i stedet sætte fokus på forenkling og afbureaukratisering af regler og procedurer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047