23948sdkhjf

En vigtig messe

Udviklingen inden for hjælpemidler går hurtigt, og på IKT-messen kan man opleve de nyeste løsninger.
Specialister inden for teknologi og kommunikation viser i disse dage de sidste nye IKT-hjælpemidler frem.

Det er i år 20. gang IKT-messen løber af stablen, og i år er det Instituttet for Blinde og Svagsynede, IBOS, der står for arragementet.

- Der er brug for en messe, som kun fokuserer på informations- og kommunikationsteknologi. Når vi ser på de andre arrangementer, der er i forhold til hjælpemidler, så er de meget store, og spreder over et meget vidt spektrum af producenter og produkter - lige fra hæve- sænkeborde, kraner og den slags. Her har vi muligheden for at samle specialister på IKT-området, som kun skal fokusere på det her over to dage. Det giver en anden koncentration og nogle andre muligheder i forhold til erfaringsudveksling og netværk og den slags, siger Klaus Høm, chef for IBOS.

- Udviklingen går så hurtigt, det kan vi blandt andet se på synsområdet. En farvegenkender eksempelvis, som blinde og svagsynede kan bruge for at sammensætte deres garderobe, kostede for nogle år siden 3500 kroner - i dag kan du købe en app for 8 kr. til din mobiltelefon med samme funktion. Så der sker så mange ting. Men det kræver selvfølgelig, at vi ved, at de her nye muligheder er der. Derfor er det supervigtigt at holde den her messe, siger han.

Læs meget mere om årets IKT-Messe og Konference i morgen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079