23948sdkhjf

Flere bliver syge af eksotiske grøntsager

Importerede grøntsager, der er forurenet med salmonella, campylobacter og E.coli fra spilde- og overfladevand udgør en stigende sundhedsrisiko.
Danskerne bruger i stigende omfang eksotiske grøntsager og krydderurter i madlavningen. Men de thailandske forårsløg, kenyanske sukkerærter og vietnamesiske koriander bidrager med andet end krydret smag. En rapport fra Fødevarestyrelsen viser forekomst af salmonella og campylobacter i ovennævnte grøntsager samt forskellige salater og krydderurter, skriver Food & Culture.

Fødevarestyrelsen tog i 2011 prøver af 342 partier af spiseklare grøntsager og krydderurter, altså friske varer som danskere spiser uden varmebehandling. I 10 partier fandt man salmonella- og campylobacterbakterier, der udgør en sundhedsrisiko.

- Antallet af syge på grund af frugt og grønt er stigende, og rigtig mange af sygdomstilfældene skyldes importeret frugt og grønt, siger projektleder Niels Ladefoged Nielsen fra Fødevarestyrelsen.

Hvor man nærmest aldrig før 2005 så sygdomsudbrud forårsaget af bakterier på frugt eller grønt, har der siden været et par alvorlige udbrud årligt. I alt er omkring 3000 danskere blevet registreret syge efter at have indtaget grøntsager med forskellige bakterier.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062