23948sdkhjf

LA: Regeringen gør tandlægebesøg dyrere

Det kan undre, at en regering, der påstår, at den tager sig af de svageste i samfundet, vil gøre det dyrere at gå til tandlæge, siger Liveral Alliances finansordfører.
Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, kritiserer regeringen for at ville hæve lønsumsafgiften med 465 millioner kroner i sit finanslovsforslag. Lønsumsafgiften vil ifølge Radioavisen ramme bl.a. tandlæger og fysioterapeuter.

Det vil medføre højere priser for behandlinger hos tandlæge og fysioterapeuter for danskerne, siger Ole Birk Olesen.

- Det kan undre, at en regering, der påstår, at den tager sig af de svageste i samfundet, vil gøre det dyrere at gå til tandlæge. Det vil selvfølgelig ramme danskere med de laveste indkomster hårdest, og de vil få mindre råd til at få ordnet tænder, udtaler han.

Højere afgifter har en social slagside

Ole Birk Olesen opfordrer regeringen til at droppe forhøjelsen af lønsumsafgiften.

- Højere afgifter er gift for erhvervslivet og for danskerne. De forringer konkurrenceevnen og mulighederne for at skabe vækst, ligesom de har en social slagside. Regningen for de højere omkostninger, som afgifterne medfører, er der jo kun kunderne til at betale - og dyrere varer og ydelser vil altid ramme de svageste hårdest, siger han.

Liberal Alliance har foreslået de øvrige borgerlige partier at stå sammen om fire minimumskrav til finansloven. Et af kravene lyder, at ingen afgifter eller skatter - heriblandt lønsumsafgiften - må stige.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063