23948sdkhjf

Cyklede to gange rundt om jorden for Kræftens Bekæmpelse

TRÆDTIL kampagnen tiltrak i weekenden masser af cykelryttere
Gamle Carlsberg og den berømte elefantport var i weekenden målstreg for 250 cykelryttere som deltog i Nordeuropas længste endagscykelløb fra Berlin til København. Den tidligere prorytter Bo Hamburger vandt i sikker og ventet stil, men den virkelige sejr fik de mange cykelmotionister, som havde kastet sig ud på den 420 kilometer lange rute på tværs af landegrænser.

250 cykelryttere havde taget imod udfordringen, og fra starten kl. 00.01 lørdag morgen fra Mercedes-Benz’ hovedkvarter i Berlin, ventede 420 kilometer på nordtyske landeveje, over færgerne på Gedser-Rostock og videre op gennem Falster, Lolland og Sjælland og slutteligt med mål i København. Det svarer faktisk til, at feltet samlet set kørte to gange rundt om jorden da den sidste mand trillede over målstregen på Carlsberg.

Kræftens Bekæmpelses TRÆDTIL-kampagne, Mercedes-Benz CPH og Scandlines står bag cykelløbet, hvor overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Løbet er en del af en større indsats for at sætte fokus på, at motion er med til at mindske risikoen for at få kræft – en sygdom, som rammer hver tredje dansker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.5