23948sdkhjf

Den anonyme stofmisbrugsbehandling fortsætter

Social- og integrationsministeren har sammen med satspuljepartierne afsat fem mio. kr., så forsøgsordningen kan fortsætte uændret, indtil en endelig evaluering af forsøget er klar i løbet af foråret.
Ordningen har kørt siden 2010, og har givet stofmisbrugere i Københavns og Odense kommuner mulighed for at henvende sig anonymt og få behandling for misbruget. Forsøgsordningen er målrettet de stofmisbrugere, som ikke i forvejen benytter behandlingssystemet, fordi de er nervøse for, at deres stofmisbrug skal blive kendt.

- Jeg er utrolig glad for, at vi i satspuljekredsen har fundet penge til at forsøgsordningen med anonym stofmisbrugsbehandling kan fortsætte i 2013, mens vi venter på den endelige evaluering. De foreløbige resultater ser spændende ud, og jeg ser frem til at drøfte de videre perspektiver med satspuljepartierne, når den endelige evaluering foreligger, udtaler Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079