Ingeniører skal bane vej for bedre kræftbehandling
Forskere får stor bevilling og tre år til at udvikle ny teknologi, der kan gøre det muligt at diagnosticere kræft med en simpel blodprøve.
En blodprøve fra en kræftpatient indeholder mange millioner af raske celler og kun ganske få kræftceller. Er det muligt at fange disse syge celler, isolere dem og tage dem ud i laboratoriet, så man kan undersøge, hvilken behandling, der skal til for at tilintetgøre dem?
Det tegner lovende, svarer forskere fra Aarhus Universitet, som er blandt verdens førende specialister i udvikling af kunstige antistoffer til kræftforskning. De forventer i løbet af tre år at have en ny metode klar, der på sigt kan danne grundlag for en langt mere differentieret behandling af kræftpatienter, end vi kender i dag.
- Vi er i gang med at udvikle en chip, der kan binde kræftceller på overfladen, så vi kan komme til at studere dem på nært hold i laboratoriet. På den måde vil en enkelt blodprøve kunne give lægerne information om kræfttype og sygdomsstadie og dermed mulighed for at skræddersy en optimal behandling til den enkelte patient, siger Peter Kristensen.
Kræftstamceller er lumske
Chippen indeholder en kanal med væske, hvor patientens blod sprøjtes igennem. På indersiden af kanalen har den nogle særlige antistoffer, som kan fange kræftcellerne fra prøven. Forskernes udfordring er nu at skabe den mest optimale væskestrøm gennem chippen og udvikle nye antistoffer, der er optimeret til at binde de såkaldte kræftstamceller.
Problemet med kræftstamceller er, at deler sig langsomt og derfor svære at slå ihjel med kemoterapi og strålebehandling, som især rammer celler, der deler sig hurtigt.
- Kræftstamceller er lumske. De kan cirkulere rundt i blodbanen og på et tidspunkt sætte sig som metastaser et eller flere steder i kroppen. Når vi ved, hvordan vi skal komme disse celler til livs, har vi nået en milepæl i kræftforskningen, forklarer Peter Kristensen.
Effektiv og præcis behandling tidligt i forløbet
I dag diagnosticeres kræft som regel med en vævsprøve fra en tumor. Behandlingen vil typisk bestå af operation og kemoterapi. I fremtiden kan den praksis komme til at se meget anderledes ud. For hvis forskerne lykkes med deres projekt, vil lægerne kunne behandle patienter langt mere effektivt og præcist og på et tidligt stadium i sygdomsforløbet, forklarer Peter Kristensen.
- Med den nye teknologi vil det blive muligt at diagnosticere kræft med en simpel blodprøve. Lægerne vil rutinemæssigt blive i stand til at karakterisere de syge celler, designe en optimal behandling og følge patientens gavn af denne. Desuden kan man langt nemmere undgå overflødig terapi, fortæller han.
I dag tilbyder læger i mange tilfælde patienter kemoterapi efter kræftoperation for at være på den sikre side i forhold til at undgå metastasedannelse.
Forskerne forventer at have en færdig prototype på en fluidchip, der kan selektere de farlige kræftstamceller fra blodprøver, inden for projektperioden på tre år. Der vil dog gå længere tid, før patienter kan få glæde af teknologien. Den skal først optimeres til forskellige kræfttyper og gøres billigere at fremstille.