23948sdkhjf

De selvejende organisationer går i offensiven

For første gang nogensinde går de selvejende institutioner sammen på tværs af fagområder. Brancheforeningen Selveje Danmark er netop blevet stiftet i samarbejde med Dansk Erhverv.
De selvejende institutioner, som er værdibåret og non-profit, får med stiftelsen af Selveje Danmark et nyt, stærkt talerør. Brancheforeningen samler for første gang selvejende organisationer på daginstitutionsområdet, ældreområdet og det specialiserede socialområde med videre. Det sker efter flere år, hvor området er blevet presset af kommunerne og negligeret politisk, udtaler Selveje Danmark.

På den stiftende generalforsamling, hvor hundrede selvejende institutioner var repræsenteret, blev Michael Brostrøm valgt som bestyrelsesformand. Han er blandt andet også formand for OK Fonden.

- Selvejeområdet er under pres, men sammen står vi stærkere, og vi har tænkt os at bruge vores stemme til at styrke vores position og påvirke de politiske beslutninger, der træffes på området. Med Dansk Erhverv i ryggen har vi skabt en ny politisk platform for de selvejende organisationer, siger Michael Brostrøm.

Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn glæder sig også over samarbejdet.

- Vi repræsenterer allerede en del af de selvejende organisationer, og vi er glade for, at vi nu med Selveje Danmark er med til at sikre de selvejende organisationers rammevilkår fremadrettet. De er vigtige og værdifulde for kvaliteten og udviklingen af de danske velfærdsløsninger, siger Laurits Rønn.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078