23948sdkhjf

Godt med særligt fokus på børns rettigheder

Gigtramte Børns Forældreforening og Gigtforeningen glæder sig over Ombudsmandens nye kontor.
Ombudsmanden har nu fået et kontor med særlig fokus på håndhævelse af børns rettigheder. Det er godt, og det er på tide, fastslår formanden for Gigtramte Børns Forældreforening (GBF), Iben Trabjerg Pedersen.

- Der er behov for at sikre, at børns juridiske rettigheder bliver håndhævet og respekteret. Også når det gælder syge børn og deres ret til at modtage undervisning, siger hun.

Med støtte fra Gigtforeningen endte en sag om netop manglende sygeundervisning til et kronisk sygt barn på ombudsmandens bord sidste år.

- Ombudsmanden slog fast, at også kronisk syge børn har ret til undervisning, og at en kommune ikke kan skalte og valte med den ret. En vigtig afgørelse for alle kronisk syge børn, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

Det skal ikke være en kamp at få sygeundervisning

GBF får fortsat henvendelser fra forældre til kronisk syge børn, der ikke får tilbudt sygeundervisning, og hvor sygeundervisningen alene bliver organiseret på forældrenes foranledning og initiativ.

- Derfor er det særligt glædeligt, at ombudsmandens børnekontor i høj grad selv vil tage initiativer og være proaktiv. Forhåbentlig vil det betyde, at sygeundervisningen automatisk træder i kraft, og at det ikke bliver en kamp, der skal kæmpes af forældre fra kommune til kommune. Som forældre til et kronisk sygt barn er der mange bekymringer. Sygeundervisning bør ikke være en af dem, understreger Iben Trabjerg Pedersen og Lene Witte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078