Falck køber PreviaSundhed
TryghedsGruppen sælger PreviaSundhed til Falck Healthcare, der udbygger sin position som Danmarks største private sundhedsleverandør.
vifte af tilbud til arbejdspladser, der ønsker at hjælpe medarbejderne med at
forbedre deres sundhed og sænke sygefraværet.
TryghedsGruppen har på tre år opbygget PreviaSundhed, der har 90 medarbejdere
og 50 egne klinikker i Danmark. Desuden samarbejder selskabet med 45
fitnesscentre og yderligere 400 klinikker. PreviaSundhed leverer et bredt udvalg af
sundhedsydelser som tværfaglig behandling, træningshold, kostrådgivning,
rygestopforløb og stresshåndtering. 300.000 danskere er dækket af PreviaSundhed,
der har en årlig omsætning på 50 millioner kroner.
- Vi er glade for på kort tid at have skabt en væsentlig udbyder af sundhedsløsninger
til virksomheder, pensions- og forsikringsselskaber og kommuner. Det er vores
vurdering, at PreviaSundheds muligheder for at udvikle sig yderligere sker bedst
sammen med Falck Healthcare, som er markedets førende udbyder, siger Jørn
Wendel Andersen, der er administrerende direktør for TryghedsGruppen.
Imponerende fokus på motion og IT-værktøjer
PreviaSundhed analyserer, måler og tjekker virksomhedens og den enkelte
medarbejders sundhed og evaluerer effekten både undervejs og efter
sundhedsindsatsen. Gennem et nyudviklet IT-system kan medarbejderne selv følge
resultaterne af deres indsats.
- PreviaSundhed er et rigtigt godt supplement til sundhedsløsningerne i Falck
Healthcare. Vi er ikke mindst imponerede over selskabets fokus på motion og IT-
værktøjer, som giver den enkelte medarbejder gode muligheder for at tage hånd
om sin egen sundhed, siger Jan Steenhard, der er divisionsdirektør for Falck
Healthcare.
- De to selskaber har en del identiske aktiviteter, og vi går nu i gang med at tilpasse
de to organisationer til en fælles fremtid, så vi sammen kan tilbyde danskerne
endnu bedre løsninger på deres sundhedsmæssige udfordringer, siger Jan
Steenhard.
Falck Healthcare dækker 1,7 millioner danske borgere med sundhedsordninger og
har mere end 7000 offentlige og private virksomheder blandt sine kunder.