Forskning med fokus på rygsmerter
Kan den praktiserende læge blive bedre til at behandle patienter med ondt i ryggen? Vil bedre information have betydning for antallet af sygedage hos rygpatienter? Og hvad er egentlig langtidseffekten af en operation for diskusprolaps?
Gigtforeningens Forskningsråd har netop uddelt støtte til 17 nye forskningsprojekter. Heraf har hele fem af projekterne fokus på smerter i lænd og ryg.
"Gigtforeningen vil i 2012 og 2013 sætte særligt fokus på ondt i ryggen og årsagerne dertil, og det er glædeligt, at der er så mange gode forskningsprojekter, der omhandler rygproblemer," siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte, og fortsætter:
"Nye tal viser, at hver anden dansker har haft rygsmerter inden for det seneste år, og 15 procent af befolkningen oplyser, at de har en rygsygdom. I mange tilfælde kan man ikke forklare, hvorfor smerterne opstår. Vi ønsker at bidrage med den bedst mulige hjælp og – ikke mindst – skaffe ny relevant viden på området."
Gigtforeningen finansierer en betydelig del af dansk gigtforskning. Foreningens forskningsråd er et fagligt råd, der fire gange årligt bevilger økonomisk støtte til dansk gigtforskning. Forskningsrådet uddeler ca. 10 millioner kroner årligt.
De 17 forskere og forskningsprojekter, der har modtaget støtte i denne uddeling, er:
Klinisk professor Bente Danneskiold-Samsøe fra Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital har modtaget 50.000 kroner til at undersøge, hvorfor nogle patienter er mere følsomme over for smerte end andre. F.eks. er patienter med leddegigt kendt for at modstå smerter i udpræget grad. Målet er at undgå, at nogle bliver overbehandlet, mens andre bliver underbehandlet.
Forsker Steffen Ullitz Thorsen fra Børneafdelingen, Herlev Universitetshospital har modtaget støtte på 100.000 kroner til at klarlægge, om der er en sammenhæng mellem
D-vitamin-niveauet hos gravide og nyfødte og risikoen for senere i livet at udvikle f.eks. leddegigt, inflammatoriske tarmsygdomme, type 1 diabetes og stofskiftesygdomme.
Ph.d.-studerende Søren Thorgaard Skou fra Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Sygehus har modtaget støtte på 50.000 kroner til at afprøve, hvad der giver den største forbedring i forhold til livskvalitet, smerte og funktion hos patienter med slidgigt i knæene, der ikke er indstillet til operation: Den gængse behandling med information og råd om aflastning eller en systematisk behandling bestående af indlæg, træning, vægttab, patientuddannelse samt medicinsk behandling (MEDIC-behandling).
Reservelæge Signe Rosenlund fra Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital har modtaget støtte på 100.000 kroner til at undersøge forskellige operationsformer ved indsættelse af kunstig hofte hos slidgigtpatienter. Målet er at undersøge, om der er forskel på de forskellige operationers betydning for efterfølgende smerter og funktionsevne.
Forskningsfysioterapeut Allan Riis fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland, Nord-KAP har modtaget støtte på 90.000 kroner til at undersøge, hvorvidt nye tiltag og en forstærket indsats hos den praktiserende læge kan give bedre behandling af patienter med rygsmerter.
Ph.d.-studerende Nanna Rolving Rasmussen fra Ergoterapi- og Fysioterapi afdelingen, Aarhus Universitetshospital har modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge, om en patientuddannelse med fokus på smertehåndtering sikrer hurtigere tilbagevenden til arbejdet og det daglige liv efter en stivgørende rygoperation. Hvert år får mere end 1.500 danskere foretaget en stivgørende operation i lænderyggen, oftest på grund af slidgigt.
Seniorforsker Tom Petersen fra Ryg- og Genoptræningscenter København har modtaget støtte på 30.760 kroner til at analysere langtidseffekten af en operation for diskusprolaps i lænderyggen.
Post.doc. Magdalena Janina Laska fra Afdelingen for Biomedicin, Aarhus Universitet har modtaget støtte på 75.000 kroner til at undersøge, om SLE (Lupus) kan skyldes en nedarvet virus. Årsagerne til SLE er ikke klarlagt, men vi ved, at en vis grad af arvelighed er til stede, og ca. 90 pct. af dem, der rammes af SLE, er kvinder.
Professor Peter Junker fra Reumatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital har modtaget støtte på 50.000 kroner til en tvillingeundersøgelse, der skal belyse betydningen af arveanlæg og miljøfaktorer for at kunne danne ny brusk.
Reservelæge Pernille Hededal fra Diagnostisk afdeling, Glostrup Hospital har modtaget støtte på 75.000 kroner til at undersøge, om forskellige typer af fund ved MR-skanning kan være særligt karakteristiske for patienter med rygsøjlegigt. Målet er at finde en metode, hvor ved man lettere kan adskille patienter med rygsøjlegigt fra patienter med ondt i ryggen af anden årsag og dermed sikre en tidligere og mere sikker diagnose af patienter med rygsøjlegigt.
Overlæge Ellen-Margrethe Hauge fra Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har modtaget støtte på 75.000 kroner til at undersøge, om standardbehandlingen af leddegigt fremover skal indeholde både hæmning af knoglenedbrydning og stimulation af knogleopbygning.
Pernille Frederiksen fra Videncenter for Rygsygdomme, Glostrup Hospital har modtaget støtte på 100.000 kroner til projektet "Tillid til ryggen – og arbejdet." Formålet er at undersøge, om tryghedsskabende information vil have effekt på danske arbejdstageres evne til at håndtere lænderygsmerter, og om det dermed vil have betydning for antallet af sygedage.
Mette Bjørndal Axelsen fra Reumatologisk forskningsenhed, Glostrup Hospital har modtaget støtte på 150.000 kroner til at undersøge værdien og pålideligheden af to nye metoder til at foretage magnetisk resonansskanning (MR) hos patienter med kronisk leddegigt.
Studerende Jens Christian Nørgaard fra Reumatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital har modtaget Gigtforeningens Introduktionsstipendium til en undersøgelse af forbruget af anti-malariamidler blandt patienter med SLE (LUPUS). Undersøgelsen skal afdække, i hvilken grad nydiagnosticerede SLE-patienter får udskrevet anti-malariamidler, og samtidig se på, om der er en sammenhæng med udviklingen i antallet af SLE-patienter med nyrepåvirkning.
Reservelæge Asta Linauskas fra Reumatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital har modtaget Gigtforeningens Introduktionsstipendium til at undersøge sammenhængen mellem livsstil, leddegigt og hjerte-kar-sygdomme i Danmark. Man ved allerede, at leddegigtpatienter har en dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme i forhold til befolkningen generelt. Men der mangler undersøgelser om hyppigheden og tidsmæssig sammenhæng mellem leddegigt og hjerte-kar-sygdomme i Danmark. Man har desuden aldrig tidligere undersøgt livsstilens betydning i præ-leddegigtfasen for udviklingen af hjertekarsygdomme hos leddegigtpatienter.
Reservelæge Saida Farah Iss fra, Reumatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital har modtaget Gigtforeningens Introduktionsstipendium til at studere effekten af fysisk aktivitet, og hvordan sygdommens aktivitetsniveau svinger i løbet af døgnet hos mennesker med henholdsvis nyopstået og længerevarende leddegigt.
Læge Anders Steenberg Dastrup fra Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital har modtaget Gigtforeningens Introduktionsstipendium til en undersøgelse af, om patienter, som får kolesterolsænkende medicin (statiner), NSAID-lægemidler eller tranexamsyre (TEA), har en øget risiko for hjerte-kar-komplikationer og død ved indsættelse af hofteprotese. 80 procent af alle hofteproteser indsættes på grund af slidgigt. Risikoen for hjerte-kar komplikationer, som blodprop i lunger, hjerte eller hjerne, er lav for den enkelte patient, men antallet af årlige operationer (ca. 9.500) medfører, at et betydeligt antal patienter får komplikationer.