19 årlige lukkedage i dagtilbud
Antallet af lukkedage i Holbæk Kommune er 19 dage om året både for SFOer og dagtilbud.
Med 19 lukkedage om året ligger Holbæk Kommune på niveau med andre kommuner, eksempelvis København. Lukkedagene for begge institutionstyper i Holbæk Kommune er afstemt, således at det er de samme dage alle institutioner holder lukket.
- Jeg har også læst i avisen, at Holbæk Kommune skulle indtage en kedelig første-plads med 38 lukkedage om året i vores dagtilbud og SFOer. Men det er simpelthen ikke rigtigt. 38 årlige lukkedage ville svare til, at børnehaven holder lukket to måne-der om året. Lad mig slå fast, at kommunens dagtilbud og SFOer holder lukket 19 dage om året, udtaler Agnete Dreier, formand for Børneudvalget.
Placering af lukkedage baseret på fremmøde
Placeringen af de 19 lukkedage er vurderet ud fra børnetallet de pågældende dage. De enkelte børnehuse har afholdt tælle uger, så det er det konkrete børnetal, der ligger til grund for beslutningen.
- Vi har valgt at holde lukket på dage, hvor der i forvejen er få børn, fordi andre be-sparelser ville have været værre og ramt bredere. Vi har netop valgt denne model for så vidt muligt at undgå, at besparelserne rammer normeringerne i hverdagen, siger Agnete Dreier.
Alternativt pasningstilbud til alle børn
Når institutionerne holder lukkedage stiller Holbæk Kommune et alternativt pasningstilbud til rådighed, hvis det enkelte barn har brug for det. Der tilbydes derfor fællespasning i et børnehus i fire lokalområder.
- Vi har forsøgt at gøre fællespasningen så fleksibel som mulig. Der står således for-ældrene frit for, hvilket af børnehusene man ønsker at benytte, så det eksempelvis bliver nemmere at hente og aflevere til og fra arbejde. Det er ikke en beslutning, vi har været glade for at træffe, men den økonomiske situation gør, at vi bliver nødt til at spare penge, slutter Agnete Dreier.