23948sdkhjf

Sundhed og Omsorg skal spare 2,22 mio.

En budgetopfølgning pr. den 31. maj i år viser, at Sundhed og Omsorg i Holstebro Kommune kan forvente et merforbrug på 2,2 mio. kr. for hele i året i forhold til budgettet.
På mødet den 22. juni besluttede byrådets Social- og Sundhedsudvalg, hvordan merforbruget skal finansieres. Det kommer til at ske gennem besparelser på driften inden for Ældreomsorg, Genoptræning og Hjælpemidler samt Dagtilbud og Sundhedscenter. (De konkrete besparelser på de tre driftsområder kan ses i vedhæftede).

- Det forventede merforbrug i 2011 er inden for tre områder - høreapparater, vederlagsfri fysioterapi og AU-Centret i Holstebro. Det er alle områder, hvor vi ikke selv er herre over udgifterne/indtægterne. Ikke desto mindre er det helt nødvendigt, at det samlede budget overholdes, og vi har forsøgt at finde besparelserne på de områder, hvor det gør mindst ondt på brugere og medarbejdere. Men ondt kommer det til at gøre - det erkender vi. Der er ingen lette løsninger, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Anne Lise Holst Jensen.

Udviklingen i udgifterne/manglende indtægter tegner sig således på de tre områder:

Høreapparatområdet

Udgifterne til høreapparater er steget markant gennem de senere år. Det er et lovbundet område, hvor reglerne er sådan, at kommunerne skal yde tilskud til borgere, som hørelæger henviser til brug af høreapparat. Hvis Holstebro Kommune lå på gennemsnittet for de øvrige kommuner i Region Midtjylland, ville merforbruget kunne reduceres med 1.197.000 kr.

Vederlagsfri fysioterapi

Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi stiger fortsat. I år forventes der en stigning på ca. 600.000 kr. i forhold til sidste år. Vederlagsfri fysioterapi bevilges kun af de praktiserende læger, og Holstebro Kommune ligger markant over landsgennemsnittet.

AU-Centret

Byrådet besluttede den 17. maj i år, at AU-Centret i Holstebro skal lukkes med virkning fra den 30. september 2011. Baggrunden er en markant faldende tilgang af brugere. Det betyder bl.a., at der i budgettet til driften af AU-Centret mangler 2 mio. kr. i 2011.

AU Centret er normeret til 22 pladser, men antallet af brugere er pr. den 1. juni nede på fem personer. Alle brugere når at fuldføre deres forløb, inden centret lukkes den 30. september.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063