Sosu'er skal hjælpe KOL-patienter
KOL går på tværs - og derfor skal behandlingen også gå på tværs. Det er logikken bag det nye forløbsprogram, som KKR Sjælland og Region Sjælland står bag og som nu skal sættes i værk. I Lolland Kommune skubbes samarbejdet mellem praktiserende læger, sygehusvæsenet og kommunen i gang med en konference 19. og 26. september.
"Konferencen har stor deltagelse af både læger og klinikpersonale fra almen praksis. Det er super vigtigt, for de praktiserende læger er selvfølgelig helt centrale i arbejdet."
Ikke flere pladser
Generelt har interessen været stor. Faktisk så stor, at det har været nødvendigt at lukke for tilmeldingen. 70 personer deltager i første møde den 19. 100 har meldt sig til det andet.
Kroniske sygdomme som KOL er netop kroniske. Men netop fordi de ikke kan helbredes, er det særligt vigtigt at sikre en behandling, der i størst mulig grad holder sygdommen og symptomerne i skak.
Livsstilændringer
"I Lolland Kommune har omkring 2.500 borgere KOL, men heldigvis kan patienterne selv gøre rigtig meget med livsstilsændringer," siger Helle Sztuk.
"Vi vil gerne hjælpe dem i gang, og derfor har vi tilrettelagt et ti ugers rehabiliteringsforløb. Rygestop er selvfølgelig helt afgørende for at bremse sygdommens udvikling, men KOL-patienter har også brug for at holde kroppen ved lige med fysisk træning, rigtig medicinering og ordentlig kost."
"Der er meget at forholde sig til, og det kan ikke undgås, at sygdommen påvirker hverdagslivet," siger Helle Sztuk.
"Derfor skal behandling og forebyggelse også forankres i hverdagen. Det er ikke så svært at gøre noget anderledes i en kortere perioden, men vhsi f.eks. kosten skal lægges om på længere sigt, så er det selvfølgelig vigtigt også at inddrage familien."
KOL har forskellige stadier, og det er den praktiserende læge, der vurderer, hvilke tilbud den enkelte patient har brug for. Det kan så befinde sig i kommunalt eller regionalt regi.
Lolland Kommune har taget initiativ til konferencen. Her skal der deles viden, og det skal sikres, at alle arbejder i samme retning.
"Det er vigtigt, at vi ikke bare snakker struktur og forløb," slutter Helle Sztuk.
"Derfor har vi inviteret både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter med. De møder patienterne i deres hjem, og den erfaring skal med i arbejdet."