Synspunkt: Private socialrådgivere sikrer den bedste form for sagsbehandling!
Da jeg den 7. april her i NyhedsInformation læste artiklen "Brugere af handicaptilbud er tilfredse trods omvæltninger", overraskede det mig ikke at læse, hvordan handicappede oplever, at sagsbehandlerne i kommunerne mangler de nødvendige kompetencer. For tesen synes at være, at det økonomiske ansvar vejer tungere end ansvaret overfor borgeren.
Diskussionen om nødvendigheden af et privat alternativ til den offentlige socialrådgivning har indtil videre begrænset sig til, hvorvidt behovet er bekymrende i forhold til kvaliteten af vores velfærdssystem. Noget helt andet er, at vi faktisk kan konstatere, der er et reelt behov! Det er ikke kun på grund af antallet eller resultaterne af ankesagerne, men også på grund af de manglende kompetencer blandt de offentlige sagsbehandlere (Bonfils & Berger, 2010: 29). Den private socialrådgiver bidrager faktisk med værdi til borgeren – og dermed til vores velfærdssamfund.
Kan tilbyde en tryghed
I kommunerne findes der handicapråd, der har til formål at sikre, at borgeren bliver hørt i handicappolitiske spørgsmål, og at der ikke træffes uhensigtsmæssige beslutninger om service til borgeren – ud fra principielle og generelle hensyn (KL & DH, 2010: 5).
Ulig handicaprådene, må jeg som privat rådgiver gå ind i personsager (ibid: 4). Jeg kan således forholde mig til individets specifikke behov i hver enkel sag, og det giver mig, som en politisk uafhængig person, stor frihed til at løse de reelle problemstillinger. Samtidig kan jeg som privat rådgiver tilbyde en tryghed, borgeren ikke finder andre steder – jeg er altid tilgængelig og forsvinder ikke sådan lige.
Når en borger tager fat i mig, kan jeg være til stede fra første sagsvurdering, indtil en sag - om nødvendigt - kører igennem ankenævnet. Det er heri, den største forskel ligger. Det er trygheden i samt visheden om, at borgerens sag ikke bliver tabt i juraen, i bureaukratiet eller i forvirringen over en kompliceret proces.
En retfærdig sagsbehandling
Den seneste tids debat har vist os, hvordan kommunerne forsøger at begrænse borgerens muligheder for at ændre eller anke beslutningerne. Derved bliver en fair sagsbehandling et spørgsmål om borgerens retssikkerhed (Langvad, 2011). En privat rådgiver sikrer borgerne, ligesom en advokat, en mulighed for at kæmpe sin sag på rimelige vilkår.
Uden os føler mange borgere sig hjælpeløse over for deres kommune, der bl.a. kræver, at man har en vis indsigt i lovgivningen (Johansen, 2011). Et urimeligt krav til mennesker, som i forvejen er svagere end de fleste. Derudover hænder det faktisk, at kommunerne tager fejl, når de vurderer en sag! Dette sker primært, fordi sagsbehandlerne ikke har tid nok, når de skal sætte sig ind i borgerens sag – der ofte er kompliceret (Kristensen, 2010). Endvidere er en specialiseret konsulent, som jeg selv, et reelt alternativ. Den private rådgiver er således med til at sikre gennemførelsen af borgerens sagsbehandling – på bedste og mest retfærdige måde.
Det frie valg
Kommunerne har vist sig negative over for handicappedes frie valg på en lang række områder – herunder i forhold til hjælpemidler. Det er dybt uforståeligt, og jeg er enig med formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, at det er helt forkert (Nørtoft, 2011).
Som det fremgik af en artikel på Handicapportalen.dk 11. april, så stiger behovet for det private alternativ i takt med, at den offentlige forsørgelse bliver mindre. Selv om det private alternativ koster borgeren penge, så oplever jeg et stadig større antal henvendelser. Vi leverer simpelthen det, borgeren har behov for!
Servicelovgivningen er så kompleks, at end ikke de offentlige sagsbehandlere kan finde rundt i den, og derved bliver de private specialister borgernes garanti for en fair og enkel behandling. Ifølge lektor i samfundsvidenskab, Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet, oplever borgerne, at det offentlige personale kun fokuserer på at "lukke de lette sager og lade de tunge ligge" (Kristensen, 2010).
Jeg opfordrer offentlige embedsmænd, branchefolk, interesseorganisationer og ikke mindst borgerne til at benytte sig af de private tilbud. Kommunerne bør anerkende behovet og samarbejde med folk som mig. I takt med den generelle udlicitering af serviceydelser til private leverandører, herunder BPA- og ledsagerordningen, bør sagsbehandlingen også udliciteres til de specialiserede private socialrådgivere!
Kilder
Bonfils, I. & Berger, N. (2010) Specialiserede tilbud til borgere med handicap – efter reformen, København K; AKF.dk
Dansk Socialrådgiverforening (2011) Undersøgelse af økonomi og faglighed på handicapområdet, København K; Socialrdg.dk
Johansen, R. (2011) Syge hyrer hjælp til kamp mod kommuner, København; Avisen.dk http://avisen.dk/syge-hyrer-hjaelp-til-k...
KL & DH (2010) Handicapråd – Den Gode Praksis, København S; KL.dk [http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_30...
Kristensen, B. (2010) Frustrerede borgere køber privat socialrådgivning, Aalborg; Nordjyske.dk
http://www.nordjyske.dk/indland/forside....
Langvad, S. (2011) DH til finansministeren: Kommunerne angriber retssikkerheden, Hvidovre; Handicap.dk
http://www.handicap.dk/nyheder/dh-til-fi...
Nørtoft, M. (2011) Frit valg til handicappede er spild, Odense, P4 Fyn; DR.dk
http://www.dr.dk/P4/Fyn/Nyheder/Fynogoee...
P4 København (2010) Betaler 1000 kr. i timen for privat socialrådgiver, Lyngby-Taarbæk; DR.dk
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Ly...