23948sdkhjf

10.000 færre arbejder med socialområdet

Nye tal fra Dansk Statetik, der viser, at beskæftigelsen i den offentlige sektor faldt i andet kvartal med 0,5 procent, men selvom beskæftigelsen i det offentlige går tilbage for fjerde kvartal i træk, er den fortsat høj, vurderer økonom.
Nedgangen svarer til 3600 færre ansatte. Det er fjerde kvartal i træk, at den offentlige beskæftigelse går tilbage.

Der er skåret ned i både kommuner, region og stat. I antal ansatte er der et fald på 2600 i kommunerne, mens regionerne har 600 færre ansat og staten 400 færre.

2600 færre i kommunerne

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank påpeger dog, at den offentlige beskæftigelse fortsat er høj i en historisk kontekst.

- Der er således trods faldet over det seneste år fortsat 33.700 flere ansatte i den offentlige sektor, end der var i 2007, siger han.

Ifølge Steen Bocian skyldes faldet nu blandt andet, at kommunerne fik ansat for mange i forhold til kommuneaftalerne frem til 2009.

"Antallet af offentligt ansatte er i sidste ende et politisk valg, men det er værd at holde fast i, at der har været behov for at dæmpe den offentlige udgiftsvækst -ellers ville kravene til skattestigninger i sidste ende blive uhensigtsmæssigt store," siger Steen Bocian.

Kæmpefald

Det er især på det sociale område, at beskæftigelsen falder. Her er antallet af ansatte faldet med 10.000 det seneste år. Der er dog fortsat cirka 15.000 flere ansatte inden for det sociale område i dag end i 2007, påpeger Steen Bocian.

Totalt er antallet af offentligt ansatte, der i 2010 nærmede sig 780.000, nu nede på ca. 761.000.

//RITZAU//
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063