Markant besparelse i Århus
Århus Kommune har fredet ældre- og handicapområdet i forud for budgetforhandlingerne - men pengene skal findes. En tredjedel af besparelserne placeres i stedet på de administrative funktioner, viser gennemgang af spareforslagene.
Administrationen står for skud
En gennemgang af forslagene viser, at omkring en tredjedel af besparelserne foreslås placeret på de administrative funktioner.
"Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes Magistraten at finde omkring en tredjedel af besparelserne på administrationen. På den måde undgår vi i størst muligt omfang at spare på de helt borgernære funktioner i forhold til vores ældre, børn og udsatte grupper," siger borgmester Jacob Bundsgaard.
Borgmesteren understreger, at besparelserne naturligvis vil kunne mærkes af borgerne:
"Med de økonomiske udfordringer vi står over for, må vi også sige ligeud, at det vil betyde et lavere serviceniveau på nogle områder - der desværre ikke nogen vej udenom. Det må byrådet, rådmændene og borgmesteren påtage sig ansvaret for", siger Jacob Bundsgaard.
Som nævnt finder de politiske forhandlinger om budgettet sted 22. og 23. september. Borgere og andre, der har bemærkninger til budget-forslaget, kan søge foretræde for økonomiudvalget 3. og 4. oktober. 5. oktober er sidste frist for at afgive høringssvar. Byrådets 2. behandling af budget 2012 er 13. oktober.