Regeringens lovede afbureaukratisering udebliver
For et år siden bebudede regeringen en omfattende plan for afbureaukratisering. Planen skulle være landet her i foråret, men foreløbig har vi ikke set skyggen af den. FTF efterlyser konkret handling på bl.a. beskæftigelsesområdet.
Siden 2007 har regeringen jævnligt annonceret, at den offentlige sektor skulle afbureaukratiseres. I forbindelse med trepartsforhandlingerne dengang slog regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne i fællesskab fast, at der skulle tyndes ud i bøvl og regler i offentlige sektor.
Regeringen har siden holdt løftet varmt, men konkrete initiativer har det været småt med, påpeger FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte - heriblandt socialrådgivere og lærere, der ofte har klaget over for meget bureaukrati på arbejdet.
Senest blev afbureaukratisering nævnt i 2020-planerne fra april i år, hvor regeringen blot bebuder, at den vil fortsætte afbureaukratiseringen med "uformindsket styrke".
Det er i så fald en styrke, der er til at overse, pointerer Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
En analyse fra FTF viste tidligere i år, at ansatte på FTF-området stadig bruger ca. 60 millioner timer om året på at dokumentere deres arbejde – lige så meget, som da FTF målte det samme i 2009 før den første afbureaukratiseringsplan.
Festtaler og hurra-ord
En anden FTF-analyse viser, at hele 70 procent af de ansatte ingen tiltro har til, at de får lettere ved at udføre deres arbejde, som følge af regeringens fortsatte arbejde med at afbureaukratisere den offentlige sektor.
"Regeringen er meget håndfast med besparelser og fyringer, mens afbureaukratisering er præget af festtaler og hurra-ord uden konkret handling. Man kan ikke fortænke de offentligt ansatte i, at de ikke tror på regeringens ord længere", siger Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at alt for mange ressourcer i den offentlige sektor går tabt i unødigt bureaukrati.
"Det er en barriere for de offentligt ansattes muligheder for at yde den professionelle indsats, som borgerne med rimelighed kan forvente. Der er stadig store uudnyttede muligheder for at forenkle og effektivisere", siger Bente Sorgenfrey.
Ubrugte forslag står i kø
På beskæftigelsesområdet peger FTF på, at der fortsat er alt for detaljerede regler om kontakt, samtaler og rådighed. Der ligger fx stadig en lang række ubrugte konkrete forslag til afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet, hvor FTF, LO og AC sendte 200 forslag til beskæftigelsesminister Inger Støjberg sidste år.
Overordnet mener FTF, at der skal opstilles forpligtende målsætninger for afbureaukratiseringen – i stil med målet om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 procent i 2010 og yderligere 10 pct. frem mod 2015.
FTF foreslår også, at nye love og regler bliver systematisk vurderet, så det er tydeligt, hvad de har af administrative konsekvenser for forvaltnings- og frontmedarbejdere i det offentlige. Sådan en model er allerede udviklet i forhold til konsekvenser for kommunerne af Folketingets nye love og regler.
Det er den såkaldte VAKKS-model, som dog kun er blevet gennemført på et mindre antal love mv. siden 2007. FTF mener, at VAKKS skal bruges langt mere systematisk i hele den offentlige sektor, og at metoden også bør anvendes, når fx kommunen selv indfører nye regler, der skaber nyt bøvl og bureaukrati for de ansatte.
FTF peger også på socialrådgivernes arbejdsfelt som et område, hvor der med stor fordel kan luges ud i papirbøvlet.
En undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening fra april i år viser, at socialrådgivere ansat i børne- og ungeforvaltninger kun bruger 18 procent af deres tid på at snakke med børnene og deres familier – det giver 11 minutter i timen til borgerkontakt. 82 procent af deres tid på går til øvrige opgaver, heraf lægger administrative opgaver beslag på hele 48 procent af socialrådgivernes tid.