Ny praksis for ældres kørsel til læge
At man er pensionist berettiger ikke i sig selv til, at man kan bestille offentligt betalt transport. Det samme gør sig gældende ved manglende offentlige transportmuligheder, ligesom afstanden fra borgeren til lægen ikke automatisk kvalificerer, at kommunen betaler transporten. Fra den 1. juni 2011 indfører Ringkøbing-Skjern Kommune en ny praksis, så pensionister fremover skal visiteres til offentligt betalt lægekørsel.
"Reglen er, at det er udelukkende pensionister, som af helbredsmæssige årsager ikke kan bruge offentligt eller eget transportmiddel, der er berettiget til offentligt betalt kørsel til læge," fortæller Carsten Spang.
Der er tre betingelser, som skal være opfyldt, før man som borger er berettiget til, at der kan bestilles kommunalt betalt transport. De er:
*Man er førtids- eller folkepensionist
*Man er medlem af sygesikringsgruppe 1
*Man kan af helbredsmæssige årsager ikke bruge offentligt eller eget transportmiddel.
*For at få kørsel til læge og speciallæge betalt af kommunen, skal pensionister fra den 1. juni have en bevilling til en sådan kørsel.