23948sdkhjf

D-vitaminer kan give hjertekarsygdomme

Forskere fra New Zealand og Skotland har netop offentliggjort en ny undersøgelse om risikoen for hjertekarsygdomme ved at tage et kombineret tilskud med kalcium og D-vitamin. Undersøgelsen ændrer ikke på DTU Fødevareinstituttets tidligere konklusioner om sammenhængen mellem D-vitamin og sygdomme. Der er forsat videnskabelig dokumentation for, at D-vitamin i kombination med kalcium nedsætter risikoen for fald og frakturer hos ældre, og der mangler dokumentation for, at D-vitamin forebygger andre sygdomme.
I et nyt studie, som er publiceret i British Medical Journal, har forskere fra New Zealand og Skotland undersøgt, om et kombineret tilskud med kalcium og D-vitamin påvirker risikoen for hjertekarsygdomme. Resultaterne viser, at kosttilskud, som både indeholder kalcium og D-vitamin, fører til en beskeden øget risiko for hjertekarsygdomme, specielt for myokardieinfarkt.

DTU Fødevareinstituttet udgav i 2010 en rapport, som gennemgår den eksisterende viden om sammenhængen mellem D-vitamin og sygdomme, og som vurderer behovet for at justere på anbefalingerne. Rapporten konkluderer blandt andet, at ældre over 70 år bør tage et tilskud med kalcium og D-vitamin for at nedsætte risikoen for knogleskørhed. Det er videnskabeligt veldokumenteret, at der i den aldersgruppe er en positiv effekt at et kombineret kosttilskud med kalcium og D-vitamin. Det giver den nye undersøgelse ikke anledning til at ændre. De fleste personer i undersøgelsens beregninger er under 70 år. Vurderingen af risiko og nytte af et tilskud vil sandsynligvis se anderledes ud for personer over 70 år, hvor antallet af knoglebrud er væsentligt højere.

Rapporten fra DTU Fødevareinstituttet konkluderede videre, at kun personer, som får meget lidt soleksponering af huden, er gravide og ikke indtager mælk og mælkeprodukter, anbefales et tilskud med D-vitamin i kombination med kalcium. Det er meget svært at få den anbefalede mængde kalcium fra kosten, hvis man ikke får mælk og mælkeprodukter.

Raske danskere har som regel ikke behov for kosttilskud med kalcium og D-vitamin, da behovet for næringsstoffer dækkes gennem maden. Det underbygger såvel DTU Fødevareinstituttets hidtidige konklusioner som den nye undersøgelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062