23948sdkhjf

Det handler om fællesskab

"Jeg har snart været frivillig i atten år," fortæller Birthe Holst. "Atten dejlige år," tilføjer hun.
Året rundt gør frivillige en stor forskel på aktivitets- og plejecentre rundt om i Lolland Kommune. Men de vil gerne være lidt flere, og derfor inviteres alle til informationsmøder de næste to måneder.

Den frivillige frivillighed

"Vi vil gerne fortælle, at der er mange måder at være frivillig på," forklarer teamleder Pia West Thomsen. "Du kan lave højtlæsning. Du kan arrangere fællessang. Du kan besøge enkelte beboere, kigge billeder og hygge dig sammen med dem. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, og det tror jeg er helt rigtigt. Frivilligt arbejde kan noget andet, fordi det er frivilligt - men det vil altid afhænge af de frivillige."

Til informationsmøderne er der indkøbt 250 eksemplarer af 'De grå synger' og de frivillige stiller også med hyggepianist eller harmonikaspiller. Nye frivillige skal nemlig modtages med stil. Bagefter fordeles sangbøgerne på pleje-centrene, hvor mange frivillige bruger dem til deres aktiviteter.

En sang for fællesskabet

Gamle sange og viser skaber glæde, og de sætter gang i de ældres hukom-melse. "Der er noget helt særligt over at se en gammel mand blive rørt over Jens Vejmand," fortæller Alice Kubiak, der har været frivillig i otte år. "Han havde jo selv prøvet det."

Andre sikre kort er at læse og snakke om lokale historier, madopskrifter og i det hele taget initiativer, der bryder den daglige trummerum og viser interesse for beboernes liv.

De frivillige er i centrum på informationsmøderne. De fortæller om deres ar-bejde og om de store glæder, der følger med. I sidste ende handler det om at være med i fællesskabet. Det er det, der giver værdi for beboerne, for de fri-villige og for personalet.

Første møde afholdes 5. oktober i Stokkemarke Centret, og derefter går det slag i slag de næste to måneder. Oplysninger om de enkelte møder kan findes på www.lolland.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078