Kvaliteten styrket med den danske model
Arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel har båret frugt. Kvaliteten på hospitalerne i Region Midtjylland er blevet højnet gennem processen. Det vurderer regionsrådsformand Bent Hansen (S) og to chefsygeplejersker.
Alle hospitalerne har nu haft besøg, med Regionshospitalet Randers og Grenaa som de sidste i rækken. Og samtlige hospitaler er blevet indstillet til akkreditering. Det betyder, at de i det væsentligste lever op til standarderne i "Den danske kvalitetsmodel". Enkelte helt uden bemærkninger.
"Jeg glæder mig selvfølgelig over, at alle vores hospitaler er blevet indstillet til at få det eftertragtede "stempel". Ikke mindst fordi kvaliteten for patienterne er blevet løftet gennem den proces, hospitalerne har været igennem," siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
Styr på medicin og hygiejne
Chefsygeplejerske ved Hospitalsenheden Vest, Ida Götke, forklarer, at processen med akkreditering har gjort, at alle nu kender og følger faste procedurer. Dermed er kvaliteten blevet mere fast og ensartet.
I forbindelse med akkrediteringen har afdelingerne eksempelvis skullet sikre sig, at de havde nedskrevne standarder for, hvordan de håndterer medicin, eller hvordan en serviceassistent skal forholde sig for at undgå smittespredning, når en patient er isoleret på grund af smitsomme sygdomme.
"Det har været et stort arbejde. Og mange tænkte på forhånd om det nu var sliddet værd. Men det har vist sig, at akkreditering i høj grad har noget med patientsikkerhed og faglig kvalitet at gøre. Og så giver det mening, at bruge kræfter på det," siger hun.
Baseret på den bedste viden
Heller ikke i psykiatrien, hvor Claus Graversen er chefsygeplejerske, er der tvivl om, at akkrediteringen har været besværet værd.
- Vi har brugt mange ressourcer her og nu. Men det er klart en investering i vores fremtid, siger han.
Eksempelvis kræver den Danske Kvalitetsmodel, at hospitalerne udarbejder retningslinjer for, hvordan de vil behandle patienter inden for de fem største sygdomsgrupper. I psykiatrien gælder det eksempelvis depression, skizofreni, ADHD, misbrug og spiseforstyrrelser.
"For patienterne betyder det, at de vil få en meget mere ensartet behandling, end de har fået hidtil. Samtidig er behandlingen i højere grad baseret på den bedste viden på området, og man gør ikke bare, hvad man plejer lokalt, fordi man nu lige synes, det er bedst," siger Claus Graversen.
Konvertitten
Claus Graversen lægger ikke skjul på, at han selv var rimelig skeptisk til at begynde med.
"Jeg tænkte, det blev for meget bureaukratisk dokumentation for dokumentationens skyld. Men jeg har ændret opfattelse. De retningslinjer, vi har fået udarbejdet, giver i høj grad mening i arbejdet med patienterne," siger han.