23948sdkhjf

Nye regler skal hjælpe førstegangsfødende

Der er behov for nye anbefalinger til regioner og kommuner, så førstegangsfødende ikke bliver ladt i stikken.
Regioner og kommuner har svært ved at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, når det gælder tilbud til gravide og fødende.

Derfor skal anbefalingerne nu revideres, efter at en rapport fra maj viste, at der i den grad er plads til forbedring.

Der findes allerede klare anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, men ifølge overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot følger fødestederne ikke anbefalingerne.

- Udviklingen har taget fart. Flere og flere føder ambulant og kommer hurtigere hjem eller bliver udskrevet efter et til to døgn. Derfor er der nu nedsat en arbejdsgruppe, der har fokus på tilbud i barselsperioden, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot.

Baggrunden for de nye anbefalinger er, at stigningen af ambulante behandlinger og genindlæggelser efter fødslen er steget med henholdsvis 60 og 40 procent, og stadig flere førstegangsfødende har problemer, når de kommer hjem.

Ifølge ledende sundhedsplejerske i Aarhus Kommune Margit Krabbe risikerer hurtig hjemsendelse af nybagte mødre og deres børn måske kun to timer efter fødslen på et regionssygehus at koste liv.

Arbejdsgruppen, der endnu ikke er færdignedsat, kommer med et høringsudkast til nye anbefalinger inden jul.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079