23948sdkhjf

To MFere får leddegigt i dag

Kan Sophie Hæstorp Andersen (S) bruge gaflen? Og hvordan vil Sophie Løhde (V) drikke, når armen er låst? De to medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg deltager i en frokost med Gigtforeningen. Begge har indvilliget i at spise frokosten iført særlige dragter, der nedsætter bevægeligheden betragteligt. Dragterne minder mest af alt om rumdragter, blot med stive led.
"Vi byder på frokost med bøvl og funktionsnedsættelse, fordi det er lettere at forstå de mange kvaler, som gigt medfører, hvis man har mærket dem på egen krop," siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte. Hun vil bruge anledningen til at efterlyse konkrete løfter fra de to politikere:

"Gigt bliver behandlet som et stedbarn i sundhedspolitikken. Vi er i en årrække blevet mødt med politisk sympati fra begge sider af Folketinget, men det har mest været varm luft i stedet for handling. Derfor er spørgsmålet, hvordan den næste regering – uanset farve – vil behandle stedbarnet," siger Lene Witte og tilføjer:

"Leddegigt er sammen med de andre gigtsygdomme Danmarks største folkesygdom og svaret vil derfor være relevant for en stor gruppe mennesker."
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063