Kroniske sygdomme på dagsordenen
I dag afholder Region Hovedstaden en konference om en styrket indsats for kroniske sygdomme. For hvor mange er de? Hvad kan vi gøre? Hvad kan de selv gøre? Og hvad vil en bedre hjælp koste?
Nye udfordringer
Med en økonomisk indsprøjtning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Region Hovedstaden sat alle sejl til for at skabe en bedre behandling af borgere med kronisk sygdom. Regionen har tre år til at implementere forløbsprogrammer for KOL, Type 2 Diabetes, hjertekar sygdomme og lænde-ryg lidelser. De er nu nået halvvejs og indbyder derfor de mange gode kræfter til en dag, hvor deltagerne sammen skal tegne retningen for de næste vigtige indsatser.
Til vinter lancerer Region Hovedstaden forløbsprogrammer for patienter med hjerte-karsygdomme og lænde-ryglidelser.