23948sdkhjf

Lolland har fokus på kronikere

I Lolland Kommune skal en kronikerstrategi sikre bedre sammenhæng i det samlede sundhedstilbud. Strategien blev behandlet på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 7. november, og udvalget glæder sig over udsigten til bedre forhold for en stor gruppe udsatte borgere.
"I udvalget har vi haft stort fokus på de kroniske patienter og på behovet for at gøre noget for de svageste borgere," siger formand for Ældre og Sundhedsudvalget Marianne de la Motte.

"Det drejer sig om styrke den tidlige indsats, for på den måde kan vi give patienterne bedre livskvalitet og være med til at forebygge en forværring af sygdommen."

Tid til overvejelser

Udgangspunktet har været en temadag i udvalget, hvor der var tid til at komme til bunds i problemstillingerne. Samtidig har puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet åbnet mulighed for at ansatte en forløbskoordinator, der kunne sætte sig i spidsen for arbejdet med strategien – og for arbejdet med at føre den ud i livet.

"Forbedringer for de kroniske patienter handler især om samarbejde," forklarer Marianne de la Motte.

"Samarbejde mellem kommune, sygehus og praktiserende læger. Samarbejde internt i kommunen. Og samarbejde med patienterne. Derfor har udvalget har lagt vægt på at inddrage patientforeningerne i arbejdet."

Mange kommuner arbejder med at skabe bedre sammenhæng i indsatsen på sundhedsområdet. Det udspringer bl.a. af sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne. Nogle har samlet indsatsen i et særligt center, men Lolland Kommune har valgt at gå en anden vej.

Den anden vej

"Vi er meget optagede af, at kronikerindsatsen når helt ud i yderste led," siger Marianne de la Motte.

"Derfor bygger vi indsatsen på den organisation og de medarbejdere, vi allerede har. Vi skal styrke samarbejdet mellem vores sundhedsmedarbejdere og behandlerne i almen praksis og på sygehusene. Det er også den bedste måde at sikre, at tiltagene fortsætter, når projektmidlerne løber ud."

En kronisk sygdom går i sagens natur ikke væk. Men der kan gøres meget for at hjælpe borgeren til at få så meget af tilværelsen tilbage som muligt og med at forebygge, at sygdommen bliver værre. Rehabiliteringen kan dreje sig undervisning i bl.a. kost, motion og selvmonitorering.

Nu skal der udarbejdes en handleplan, som kan omsætte strategien til praksis. I første omgang fokuseres der på de store patientgrupper med hjerte/karsygdomme, diabetes-2 og KOL.

Faktisk er KOL-indsatsen tyvstartet. Her starter de første rehabiliteringstilbud op i november. Det er sygehuslæger og de praktiserende læger, der står for henvisningen
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078