23948sdkhjf

AKF: Virksomheder udvikler ældreplejen

En digital pen til løbende at notere udførte opgaver i hjemmeplejen. Mere sund og velsmagende mad til hospitalspatienter. Eller en intelligent trøje, der kan advare hjemmehjælpere, hvis de laver skadelige løft. Det er konkrete eksempler på succesfulde innovative partnerskabsprojekter. Når det offentlige og private laver innovative projekter sammen, skaber det vækst i virksomhederne og besparelser i kommunerne. Men der er en række barrierer, viser en ny analyse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.
"Innovative partnerskaber giver fordele både for det offentlige og for virksomhederne. Det offentlige kan effektivisere, spare tid og levere bedre kvalitet. Det private øger deres indtjening, øger beskæftigelsen og skaber eksportmuligheder. Så det ser ud til at være en win-win situation for alle parter," siger Ole Helby Petersen, som forsker i offentligt-privat samarbejde i AKF, Anvendt KommunalForskning.

Rapporten er lavet for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Nordisk Ministerråd, og den ser på 11 nordiske projekter, der alle er gode eksempler på, at OPI kan lykkes. Men rapporten viser, at komplicerede regler, vanskelige finansieringsmuligheder og manglende viden er nogle af de væsentligste barrierer for danske projekter.

"I dag er kommunerne lidt usikre på mulighederne for OPI-projekterne. De har svært ved at finde rundt i udbudsreglerne, som er ekstremt komplekse, og de har også svært ved at få finansieret de innovative projekter," siger Ole Helby Petersen fra AKF.

Styrk arbejdet med OPI

I rapporten kommer forskerne med en række anbefalinger, der skal gøre det nemmere for kommunerne at lave OPI-projekter.

"Hvis man virkelig ønsker at fremme OPI-projekterne, skal man gøre det mere ligetil og smidigt for kommunerne at kaste sig ud i den slags projekter, hvor man ikke på forhånd kan definere slutresultatet," siger Ole Helby Petersen fra AKF.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.551