Efterspørgsel på teknologiske hjælpemidler
En ny rapport fra KMD Analyse peger på, at kronisk syge vil have nye digitale teknologier, der kan hjælpe dem i hverdagen. Op mod 1,8 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og et stigende antal patienter øger presset på sundhedsvæsenet væsentligt. På samfundsniveau kan der spares milliarder, men en særdeles kompleks sundhedsstruktur forhindrer, at rationalet hentes hjem.
"Vi står over for en betydelig vækst i udgifterne til behandling af mennesker med kroniske sygdomme. Derfor er der et behov for at se på, hvor vi kan reducere udgifterne, uden at det sætter kvaliteten i behandlingen over styr. Digitalisering er et oplagt redskab, som i dag ikke er taget i brug i stor skala," siger Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD, og uddyber;
"Kan vi erstatte flere af de fysiske besøg med digital kontakt mellem patient og behandler, kan vi ikke alene spare penge, men også øge den enkeltes livskvalitet ved at forbedre mulighederne for, at patienter kan blive i eget hjem så længe som muligt samt reducere risikoen for indlæggelser på hospitalerne. Med andre ord kan teknologien gøre kronikerne langt mere selvhjulpne".
Opbakning hos patienterne
Mennesker med kroniske sygdomme ser selv fordele ved at bruge ny teknologi i behandlingen af deres sygdom. En rundspørge til fem af de største patientforeninger i Danmark foretaget af KMD Analyse viser, at alle kan se store eller moderate effekter af indførsel af velfærdsteknologier.
Samme billede tegner sig i en rundspørge foretaget af KMD Analyse blandt 1.100 danskere med kroniske sygdomme. Syv ud af ti mennesker med kroniske sygdomme peger på, at videokonsultationer, automatisk fjernmåling og lignende former for ny teknologi vil kunne gøre deres hverdag lettere. Op mod 60 pct. af respondenterne kunne tænke sig at anvende videokonsultationer, fjernmålinger og tilsvarende teknologier i forbindelse med behandling hos egen læge. Og kronikkerne efterlyser, at det offentlige tilbyder flere teknologiske løsninger, der kan gøre dem mere selvhjulpne, viser rundspørgen.
"Vi står i en situation, hvor teknologien er udviklet. Patientforeningerne er positive og kronikkerne efterlyser flere teknologiske redskaber, der kan gøre dem mere selvhjulpne. Derfor kan man også undre sig over, at vi ikke i langt højere grad har taget de teknologiske muligheder i brug," siger Lars Monrad-Gylling.
Kompleks struktur blokerer
KMD Analyse peger på flere hindringer for, at digitalisering kan få den nødvendige succes. Ambitionen om at realisere en bedre behandling af mennesker med kroniske sygdomme blokeres blandt andet af, at sundhedsvæsenet gennem flere årtier har udviklet sig i en retning, som har gjort det til det – uden sammenligning – mest komplekse velfærdsområde i Danmark.
"Den særdeles komplekse struktur er i sagens natur ikke gunstig, hvis ambitionen er at indføre nye behandlingsformer som fjernmonitorering og videokonsultationer, der har til hensigt at sætte patienten i centrum for egen behandling. Samtidig er der i sundhedssystemet en takststruktur, der betyder, at behandlernes honorar er større, hvis patienten møder fysisk op end, hvis patienten behandles via telemedicinske løsninger," siger Lars Monrad-Gylling
KMD Analyses undersøgelse blandt kronikere peger da også på, at mere end 55 pct. af respondenterne oplever, at der i større eller mindre grad mangler sammenhæng i behandlingen af deres kroniske sygdomme, fordi de forskellige dele af sundhedsvæsenet ikke koordinerer og taler sammen.
Analysen peger også på forhindringer inden for takstsystemet, at eksisterende tværgående kronikerforløb ikke medtænker teknologi samt manglende modeller for, hvordan gode og berigende digitale pilotprojekter kan sættes i drift i stor skala.
Anja Dahlgaard, der lider af ledegigt og er en ud af fire cases i den nye rapport fra KMD Analyse, er et eksempel på en patient, der gerne ser digitalisering som løftestang for et bedre patientforløb.
"I dag sidder jeg og udfylder en papirblanket før konsultationen. Hvis jeg kunne udfylde mit HAQ [Health Assessment Questionaire] på nettet, kunne jeg jo gøre det mere jævnligt, og så kunne lægen på den baggrund vurdere, om der overhoved var behov for en konsultation. Og hvis det var tilfældet, kunne lægen jo oven i købet se på skemaet før konsultationen – uanset om den så afvikles fysisk eller pr. video", fortæller Anja Dahlgaard i rapporten fra KMD Analyse