Mælkevejen - fra yver til karton
Der er Mælkevejen, og så er der mælkevejen. I Hobro ved Mariager Fjord ligger ét af mejerikoncernens fire danske mejericentre, som leverer mælkekartoner til størstedelen af Jylland. Det stiller krav til logistikken, fordrer store mængder af mælk og betyder mange kørte kilometer.
Hos landmanden kommer mælken fra de godt hundrede køer i gårdens køletank, hvor mælkebilen – der kan rumme op til 30 tons mælk – henter ’råmælken’ (som man i mejerisprog kalder ubehandlet komælk). Råmælken fra den enkelte gård bliver – allerede i mælkebilen – blandet med mælk fra fire-fem andre gårde.
Skummetmælk
Med mælk fra fem gårde i én mælkebil og 5000 mælkebønder i Danmark bliver det til en del mælkebiler og en del transport fra gård til gård – og videre til mejeriet, hvor råmælken bliver fordelt på letmælk, fløde og alle de andre mælkeprodukter. Først filtreres mælken, og dernæst centrifugeres den. I centrifugeringen opsamles fløden i midten, mens skummetmælken samles yderst i centrifugen. Hermed er de to ydrepoler af mælken opdelt. Det betyder ikke, at mejeriet kun laver fløde og skummet, men at de øvrige mælkeprodukter – eksempelvis letmælk – er et blandingsprodukt af fløde og skummet. Som hovedregel homogeniseres økologiske mælkeprodukter ikke, men de andre mælkeprodukter bliver homogeniseret efter centrifugeringen. Homogenisering vil sige, at mælken presses igennem flere – meget små – dysser. Det ensarter fedtfordelingen i mælken.
Processen er ren mekanisk og foretages, fordi mælkefedt består af fedtkugler, som ellers ville lægge sig i toppen af mælken – og danne det lag af fløde, som vi kender fra råmælken i bondens køletank.
Den første del af mælkens vej inde på mejeriet er ikke slut med centrifugeringen og homogeniseringen. Mælken skal ligeledes varmebehandles. Som udgangspunkt foregår varmebehandlingen ved almindelig pasteurisering, hvor mælken varmes til minimum 72 grader C. i 15 sekunder for at dræbe eventuelle bakterier.
Effektivisering
På mejericenteret i Hobro, hvor mejerichef Marianne Nielsen viste NyhedsInformation rundt, er hele arbejdsprocessen forenklet og effektiviseret efter LEAN-principperne. Det vil sige, at der ikke er spildplads og/eller spildtid. Fra mælken kommer ind, og til de pakkede ordre forlader mejericenteret, er effektivisering nøgleordet.
Efter første bearbejdning sendes mælken videre i beholdere med eks. skummemælk. Herefter fyldes den på kartoner, som datostemples. Men de får også et stempel, der viser, at de er produceret i Hobro og et nummer, der viser, hvilken maskine mælken er fyldt på karton ved - og hvornår. Det betyder, at hver karton mælk kan spores tilbage til en bestemt maskine på et bestemt tidspunkt. Og dermed er der fuld sporbarhed hele vejen igennem processen.
Når mælken er på karton og flyttet over i en af de karakteristiske grønne kasser og efterfølgende stablet på en palle, flyttes den over i mejericenterets store kølerum. Her står mælken side om side med alle de andre produkter.
Alene Arla Foods leverer mejeriprodukter til flere end 3000 butikker hver dag. Her dækker eksempelvis mejericenteret i Hobro området fra Skagen til Vejle - og der er 70 lastbiler til at dække hele det område med mælk og mælkeprodukter hver dag.
For at nå hele vejen rundt er vognmændene nødt til at komme tidligt fra lageret. Bilerne kører allerede ud på deres ruter fra klokken to om natten. Dermed er det muligt at sikre, at mælken står klar i køledisken, når butikkerne åbner om morgenen. Resten af mælkevejen kender vi alle.