23948sdkhjf

Det er hårdt at arbejde om natten

Det er ikke opløftende viden, som forsker Kirsten Nabe-Nielsen er nået frem til i en ph.d.-afhandling, hun har udført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fokus for undersøgelsen har været aften- og natarbejde inden for ældreplejen. Og resultatet viser, at de sosu-medarbejdere, der møder ind, når vi andre er ved at gå til køjs, har et langt hårdere arbejdsmiljø end de, der arbejder i dagvagter.
"Min undersøgelse viser, at nattevagterne oplever et lavere niveau af støtte fra deres ledere, ligesom de også oplever lavere indflydelse og færre udviklingsmuligheder i deres arbejde. Derudover oplever de mere fysisk og psykisk vold end dagvagterne. De har generelt en højere fysisk arbejdsbelastning i forhold til deres kolleger på dagarbejde," siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Forskeren baserer sin viden på spørgeskemaer indsamlet fra 4.590 plejemedarbejdere i ældreplejen.

Sundhedstilstand

Udover belastningerne ved natarbejdet har Kirsten Nabe-Nielsen også set nærmere på sundhedstilstanden hos aften- og nattevagterne. Og her viser det sig, at flere faktorer spiller ind i forhold til de medarbejdere, der vælger at arbejde på de skæve tidspunkter.

Bl.a. står det klart, at nattevagter - allerede inden de begyndte at arbejde på de skæve tidspunkter - levede mere usundt end de, der vælger at arbejde i almindelige dagvagter. F.eks. kan forskeren konkludere, at rygning øger sandsynligheden for at vælge aften- og natarbejde.

"På baggrund af min undersøgelse kan jeg ikke sige noget om, hvorfor det er sådan. Jeg kender ikke til de individuelle motiver for at vælge at arbejde om aftenen og om natten. Men jeg har umiddelbart vanskeligt ved at forestille mig, at en usund livsstil i sig selv skulle få nogle mennesker til at beslutte, at de helst vil arbejde om natten," siger hun.

Letkøbte myter

Der er masser af fordomme omkring netop aften- og natarbejde. Nogle af de sejlivede myter går på, at det er nemmere at være ryger på job om natten, for her er der ingen kontrol med, om der bliver røget en cigaret på personalestuen for åbent vindue. Andre argumenterer for, at det er fysisk nemmere at arbejde om natten, når beboerne sover - så kan de overvægtige medarbejdere bedre klare jobbet uden at få sved på panden.

Men Kirsten Nabe-Nielsen kan altså ikke bekræfte nogle af påstandene.

"Jeg kender godt alle fordommene, men jeg synes, de er lidt letkøbte. Jeg kan i hvert fald ikke bekræfte dem på baggrund af det materiale, som jeg har indsamlet. Det vil kræve flere studier at blive klogere på de individuelle årsager til, at man vælger at arbejde om aftenen og om natten. Men jeg kan sige, at det tyder på, at medarbejdere med aften- og natarbejde rapporterer flere fysiske belastninger i arbejdet end dagarbejderne," fastslår hun.

På samme måde tør Kirsten Nabe-Nielsen heller ikke lægge sig fast på årsagen til, at nattevagterne oplever mindre opbakning fra ledelsen. Men det, hun kan udtale sig om, er, at der på baggrund af det statistiske materiale tegner sig et billede af, at en del medarbejdere føler sig mere overladte til sig selv og savner opmærksomhed fra ledelsen, når de arbejder udenfor almindelig kontortid.

"Jeg kan godt forestille mig, at nogle medarbejdere måske har det ganske udmærket med, at de ikke oplever nogen indblanding fra deres leder, fordi de arbejder, når vedkommende har fri. Det kan givetvis tiltrække nogle typer medarbejdere. Men det er ikke noget, jeg har videnskabeligt belæg for at påstå. Det er en ren hypotese," understreger hun.

Selvvalg er svært

Hvad Kirsten Nabe-Nielsen dog kan udtale sig om med videnskaben i ryggen er, at de i øjeblikket meget populære ordninger med selvvalgte arbejdstider har både fordele og ulemper.

Forskningen har endnu ikke kunnet dokumentere en helbredsforbedrende effekt på medarbejderne ved at lade dem selv bestemme, hvornår de vil arbejde. Derudover viser Kirsten Nabe-Nielsens undersøgelse, at den manglende regelmæssighed og forudsigelighed kan give problemer for både personale og borgere:

"Det er ikke uden problemer at gå bort fra de faste rulleplaner og over til de mere selvvalgte ordninger. Medarbejderne var glade for at have indflydelse på deres egne arbejdstider. Men der er eksempler på, at nogle oplever problemer med kontinuiteten, fordi ordningen simpelthen gav mindre regelmæssighed," siger hun.

Kirsten Nabe-Nielsen er i dag ansat som post. doc. på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, hvor hun nu bl.a. er i gang med at kigge på, om aften- og natarbejde gør, at sosu-personalet har sværere ved at leve sundere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078